Udvidet kulhydrattælling for dig i flergangsterapi

Kurset i udvidet kulhydrattælling henvender sig til dig med type 1 diabetes, som er i flergangsterapi med pen og gerne vil lære at justere din insulin i forhold til, hvad du spiser ved hjælp af intensiv kulhydrattælling i din hverdag

Det er en forudsætning at du ønsker at arbejde med en individuel kulhydrat-insulinratio og følsomhed. På kurset bliver du introduceret til app´en "MySugr", som anvendes til at guide dig i forhold til dosering af insulin til dine måltider.

Kursets indhold

  • Teori, øvelser med praktisk indhold, dialog og erfaringsudveksling
  • Gennemgang af 100- og 500-reglen
  • Introduktion til diverse apps

Kurset afholdes på dansk.

Underviser

Du vil blive undervist af to kliniske diætister. Det vil være de samme to personer, som har individuelle opfølgninger med dig efter kurset.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage på kurset, hvis du har type 1 diabetes, er i intensiv insulinbehandling med pen og behandles på:

  • Steno Diabetes Center Copenhagen
  • Amager og Hvidovre Hospital
  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Bornholms Hospital
  • Herlev og Gentofte Hospital
  • Nordsjællands Hospital
  • Rigshospitalet og Glostrup Hospital

Forudsætninger for at deltage:

Du skal være indstillet på at lave tre dages kostregistreringer til beregning af en personlig kulhydrat-insulinratio.

Du skal have en smartphone (iPhone, iPad med iOS version 10.3 eller højere eller en Android smartphone med Android 4.4 eller højere).

Du skal være indstillet på at installere og selv betale for den "MySugr" app, som anvendes og undervises i på kurset. Den koster ca. 230 kr. i abonnement om året.

Hvornår og hvor lang tid strækker kurserne sig over?

En eftermiddag á 3,5 time. I pausen byder vi på kaffe/te og en hjemmebagt bolle.
Kurset forløber sig over 12 uger og består af:

  • 3,5 times gruppeundervisning
  • 2 individuelle diætistopfølgninger á 30-60 minutters varighed

Vi overtager ikke behandlingsansvaret for din diabetes, mens du følger kurset på SDCC, så hvis du har tider hos din diabeteslæge eller diabetessygeplejerske under dit forløb i kulhydrattælling på SDCC, skal du møde op som planlagt til de tider.

Sted

Kurset afvikles i "FoodLab" på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Adresse: Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte.
Bygning: NSH (Indgang A), stueetagen. 

Transport

Hvis du har fået ordineret kørsel af din behandler, kan du få kørsel til og fra kurserne. Det kræver dog, at kurserne afvikles inden kl. 16.

Der er gode parkeringsforhold på Steno Diabetes Center Copenhagen overfor Gentofte Stadion. Nærmeste S-tog stationer er Gentofte og Jægersborg. Buslinjer i nærheden er 150S, 169, 173E, 176,179, 184.

Kommende kurser og tilmelding

Kurserne opstartes løbende flere gange om måneden, med undtagelse af sommerferieperioden (uge 27-33).
Selvom du er patient og i behandling for din diabetes på et andet hospital i Region H, så er din deltagelse på kurset stadig gratis for dig og det hospital, der har behandlingsansvaret for din diabetes.  

Tilmelding til kurset

 Afbud

Hvis du mod forventning bliver forhindret i at deltage på kurset, er det vigtigt, at du melder afbud. Du kan ringe på tlf. 30 91 29 52 eller sende en e-mail til sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dksdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk. Vi opfordrer til, at du senest melder afbud 2 dage før, så pladsen kan tilbydes en anden.            

Kontakt

Har du spørgsmål kan du kontakte kursuskoordinator Louise Poulsen:

- Mandag, tirsdag og torsdag mellem kl. 9 og 12 på tlf. 30 91 29 52.
- Eller du kan sende en mail til sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk

Redaktør