Kulhydrater - bedre blodsukker og vægttab

​På dette kursus lærer du, hvordan du kan opnå et bedre blodsukker  og/eller en lavere vægt ved at arbejde med dit indtag af kulhydrater.

Kurset henvender sig til dig, som ønsker hjælp til at opnå et lavere langtidsblodsukker (HbA1c),mere regelmæssigt blodsukker eller en lavere vægt med udgangspunkt i din livsstil og diabetesbehandling.

På kurset lærer du om hvilken mad, der påvirker dit blodsukker. Samtidig får du redskaber til at vurdere hvor mange kulhydrater og kalorier, der er i dine måltider og hvordan du kan erstatte nogle af dine kulhydrater og kalorier med andre alternativer i din mad.

Kursets indhold
Kurset tager udgangspunkt i dine erfaringer og udfordringer med maden og dit blodsukker i hverdagen. Kurset indeholder:

  • Teori, praktiske øvelser, dialog og erfaringsudveksling
  • Du introduceres for fødevarer, der er særligt kulhydratholdige og opnår viden om, hvordan den mad, du spiser, påvirker dit blodsukker
  • Der arbejdes med en individuel kulhydratplan for at opnå en mere regelmæssig fordeling af de kulhydrater du spiser i løbet af en dag

Undervisere på kurset
Du vil blive undervist af kliniske diætister.

Hvad får du ud af at deltage?
Du lærer:

  • At vurdere hvilke fødevarer, der indeholder kulhydrater
  • At vurdere mængden af kulhydrater i din mad blandt andet ud fra beregninger og ved hjælp af apps
  • At vurdere mængden af kulhydrater i din mad ud fra dit øjemål
  • At anvende en personlig kulhydratplan med udgangspunkt i dit kulhydratindtag
  • At vurdere din samlede kost og vælge gode alternativer i din mad for at undgå for store mængder kulhydrater og kalorier

Hvem kan deltage?
Du kan deltage i kurset, hvis du er ny-henvist  med type 2 diabetes og behandles på:

  • Steno Diabetes Center Copenhagen
  • Herlev og Gentofte Hospital


Hvornår og hvor lang tid strækker kurserne sig over?

Kurset forløber over tre måneder og er opdelt i tre moduler. Kurset har en varighed på i alt 8 timer:

  • Modul 1 med en samlet varighed på 3 timer
  • Modul 2 med en samlet varighed på 3 timer
  • Modul 3 med en samlet varighed på 2 timer

Der er 2 uger mellem modul 1 og 2. Modul 3 ligger cirka 9 uger efter modul 2.

Praktisk
Kurserne afholdes på dansk. På kursusdagene vil du blive tilbud kaffe, te og en hjemmebagt bolle i pausen.

Sted
Kurset afvikles i ”FoodLab” på Steno Diabetes Center Copenhagen
Adresse: Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte
Bygning: NSH (Indgang A), stueetagen

Transport
Hvis du har fået ordineret kørsel af din behandler, kan du få kørsel til og fra kurserne. Det kræver dog, at kurserne afvikles inden kl. 16.

Der er gode parkeringsforhold på Steno Diabetes Center Copenhagen overfor Gentofte Hallen. Nærmeste S-tog stationer er Gentofte og Jægersborg. Buslinjer i nærheden er 150S, 169, 173E, 176,179, 184.

Kommende kurser og tilmelding
Næste kursusforløb afholdes på følgende datoer:

  • Tirsdag den 3. april 2018 kl. 15.30-18.30
  • Tirsdag den 17. april 2018 kl. 15.30-18.30
  • Tirsdag den 12. juni 2018 kl. 15.30-17.30

Tilmelding til kurset

Afbud
Hvis du mod forventning bliver forhindret i at deltage på kurset, er det vigtigt, at du melder afbud. Du kan ringe på tlf. 3091 2952 eller sende en e-mail til sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk. Vi opfordrer til at du senest melder afbud 2 dage før, så pladsen kan tilbydes en anden.
         
Kontakt
Har du spørgsmål kan du kontakte kursuskoordinator Louise Poulsen:

Redaktør