Træning for personer med type 2-diabetes

​Deltag i et gratis 12 ugers træningsforløb, hvor du får hjælp til at komme i gang med en fysisk aktiv hverdag.

​Fysisk aktivitet fremmer sundhed og velvære. Du som har type 2-diabetes, kan have særlig gavn af træning og fysisk aktivitet.  Det kan bidrage til at kontrollere dit blodsukker, din vægt og mindske din risiko for at udvikle komplikationer.

Hvem kan deltage?   

Personer med type 2-diabetes som har begyndende diabetes komplikationer, og som behandles på Steno Diabetes Center Copenhagen eller Herlev og Gentofte Hospital. Spørg evt. din behandler.


Vælg mellem disse hold

  • Morgenhold for dig som gerne vil træne tidligt på dagen. Efter en god opvarmning, træner vi intervaller med høj intensitet på kondi-cykler og styrketræner (tirsdage og fredage kl. 7.00-8.00).
  • Middagshold med varieret konditions- og styrketræning
    (mandage og onsdage kl. 12.45-13.45).
  • Blid opstart med flere siddende øvelser. Opvarmning, balance-, kondition- og styrketræning for dig med fysiske begrænsninger (tirsdage kl.12.00-13.15 og fredage kl.11.15-12.30).


Hvad indeholder træningen?

  • Samtale om mål for forløbet
  • Fysiske test før og efter forløbet
  • Konditionstræning
  • Styrketræning
  • Undervisning, råd og vejledning
  • Træningsprogram
  • Inspiration til motion i hverdagen


Hvad får du ud af at deltage?

  • Du kommer i gang med træning
  • Du lærer at justere øvelserne, så du får effekt og undgår skader
  • Du forbedrer din kondition og muskelstyrke
  • Du træner selv ud fra et træningsprogram
  • Du møder andre med type 2-diabetes
  • Du bliver inspireret til en livsstilsændring
  • Efter forløbet fortsætter du med at være fysisk aktiv!

                    

Praktisk information

Du vil blive trænet af en idrætsfysiolog og/eller en fysioterapeut.


Sted 
Træningen finder sted i træningssalen på Gentofte Hospital
Adresse: Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup. Opgang 6A, kælderen.  
Find vej på www.herlev-gentofte-hospital.dk.


Transport
Hvis din behandlende læge har ordineret kørsel, kan du blive kørt til og fra træning.
Der er tidsbegrænset parkering på Hospitalets område.

Offentlig transport: S-tog til Hellerup eller Vangede station og derfra med buslinje 166 eller 192 til stoppestedet på Kildegårdsvej ved hospitalet. Øvrige buslinjer i nærheden er 150S, 166, 169, 179, 184 og 192.

Tilmelding

Din behandlende læge, sygeplejerske, diætist eller fodterapeut kan henvise dig. Træningsforløbet er gratis.

Du kan tilmelde dig ved at skrive en e-mail  med dit navn og telefonnummer til:
diabetestraening.herlev-og-gentofte-hospital@regionh.dk

Du vil herefter få en invitation i din E-boks til samtale og test.         

Spørgsmål/afbud
Hvis du mod forventning bliver forhindret i at deltage i træningen, er det vigtigt, at du melder afbud til vores sekretær på tlf.: 38 67 32 42

Har du spørgsmål kan du kontakte

Redaktør