Blomkålskarbonader

Tilberedningstid 25 min
Sværhedsgrad Let

 

Opskriften er til 4 personer

Hvad skal du bruge? 

1 (ca. 600 g) blomkål 
2 kartofler
1 (60 g) løg 
1 æg
1 tsk. kartoffelmel
1 spsk. rasp
karry og peber

Rapsolie til stegning

Sådan gør du 

1. Kog blomkålen mør, fjern stokken og mos blomkålshovedet lidt med en gaffel
2. Riv kartoflerne og skær løg i tern
3. Bland kartofler, løg, æg, kartoffelmel, rasp, moset blomkål og krydderier
4. Form blandingen til karbonader og vend dem i rasp
5. Steg karbonaderne brune og sprøde ved jævn varme i ca. 7 min på hver side
 

Forslag til tilbehør 

Rødbederåkost eller blandet bønnesalat samt parboiled ris eller rugbrød. 
Næringsberegningen er beregnet uden disse forslag.

Tips & idéer

Lav eventuelt en større portion og frys karbonaderne ned til hurtig hverdagsret

Næringsberegning

Næringsindhold pr. portion
Energi 264 kJ (63 Kcal)
Kulhydrater 9 g
Fedt 2 g
Protein 3 g


Redaktør