Wokret med rejer

Tilberedningstid: ca. 50 min 
Sværhedsgrad: Middel


Retten er til 4 personer

Hvad skal du bruge? 

1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
4 gulerødder
250 g champignon
2 porrer
2 spsk. sesamolie
1 dl sojasauce
Peber
100 g rejer
400 g kyllingefilet

Sådan gør du 

  1. Snit alle de friske grøntsager i ensartede tynde strimler
  2. Skær kyllingekødet i strimler på længde med grøntsagerne
  3. Kom olie på panden eller i wok og steg grøntsagerne let (undgå at stege for længe, så grøntsagerne ikke mister sprødheden)
  4. Tilsæt kødet og steg det let.
  5. Tilsæt sojasaucen, smag til med peber
  6. Rejerne vendes i wokken lige før servering

Forslag til tilbehør (er ikke medregnet i næringsindholdet)

3 dl parboiled eller brune ris. Koges efter anvisning på posen.

Tips & idéer

Kyllingekødet kan erstattes med forskellige slags fisk, f.eks. laks, lyssej, torsk, brosme eller lange.
Friskrevet ingefær smager godt i retten.

Næringsberegning
Næringsindhold pr. portion

Energi 1350 kJ (323 Kcal)
Kulhydrater 26 g
Fedt 9 g
Protein 35 g


Redaktør