Surdejshævet grahamsbrød

​Du kan vælge at bage 2 brød eller 25 boller.

Tilberedningstid 40 min arbejdstid (eksklusiv 4 døgns samlet hævetid og 40 min bagetid)
Sværhedsgrad høj

Hvad skal du bruge?


Surdej
1,5 dl (100 g) grahamsmel
1 dl kærnemælk
2 dl vand
1 tsk. salt

Grahamsbrød
1 portion surdej
7,5 dl vand
1¼ spsk. salt
8 dl (500 g) grahamsmel
ca. 8 dl (500 g) hvedemel


Sådan gør du

Surdej
1. Rør ingredienserne sammen
2. Tildæk med tallerken eller folie og lad dejen hvile i 3 døgn ved stuetemperatur
3. Tilsæt evt. gær på størrelse med en ært, hvis processen skal gå lidt hurtigere

Grahamsbrød
1. Tilsæt vand til surdejen og herefter salt og mel
2. Tag en portion surdej fra til næste gang, som sættes på køl
3. Rør dejen på maskine i ca. 5 min (Dejen vil se meget fugtig ud, inden man begynder at røre)
4. Form dejen til boller eller brød
5. Lad boller hæve i 6-8 timer og brød hæve i 12 timer ved stuetemperatur
6. Bag bollerne 25 min og brød i ca. 40 min ved 200° C

Forslag til tilbehør

Bollerne kan serveres med sukkerreduceret rabarber-, jordbær- og hindbærmarmelade eller sukkerreduceret stikkelsbærmarmelade

Næringsberegningen på denne opskrift er beregnet uden ovenstående forslag til tilbehør

Tips & idéer

Brød af surdej får ikke samme form som brød bagt med gær – det bliver fladt.

Surdej har helt sit eget liv og giver meget forskellige resultater fra gang til gang
Opskriften kræver god tilrettelæggelse og tid

Inspiration til andre retter med surdej

Surdejsbrød/boller

 

Næringsindhold

pr. 100 g brød   
Energi 822 kJ (196 kcal) 
Kulhydrater 42 g
Fedt 1 g
Protein 6 g
Kostfibre 4,5 g

pr. bolle
Energi 643 kJ (154 Kcal)
Kulhydrater 33 g
Fedt 1 g
Protein 5 g
Kostfibre 3,5 g



Redaktør