Citronroulade

opskrift på citronroulade - opskrift til personer med cøliaki

Tilberedningstid 45 min + efterfølgende 2-3 timer i køleskab
Sværhedsgrad Svær

Hvad skal du bruge?

Bund:
3 æggeblommer
3 æggehvider
1¼ dl (100 g) sukker
65 g kartoffelmel
2 tsk. bagepulver
50 g flydende margarine

1-2 spsk. sukker til efter bagning

Creme:
2 pasteuriserede æggeblommer
¾ dl (60 g) sukker
2 blade husblas
1 usprøjtet citron, saft og fintrevet skal heraf
2 dl piskefløde

Sådan gør du

Bund:

  1. Slå æggeblommer og sukker sammen med en gaffel
  2. Pisk æggehviderne stive i en anden skål
  3. Vend de stiftpiskede hvider i æggeblommemassen sammen med kartoffelmel og bagepulver
  4. Tilsæt flydende margarine og vend det ind i dejen
  5. Hæld dejen i en bagepapirbeklædt bradepande ca. 30 x 30 cm
  6. Bag bunden i en 175° varm ovn i 10 min
  7. Vend bunden ud på et rent stykke bagepapir som er drysset med 1-2 spsk. sukker
  8. Lad den køle af under et fugtigt viskestykke (ovenpå papiret som den er bagt på)

Creme:

  1. Læg husblas i blød i koldt vand i 5 min
  2. Pisk de pasteuriserede æggeblommer til en tyk masse med sukker og fintrevet citronskal 
  3. Hæld citronsaften i en lille gryde og varm den op – skal ikke koge
  4. Smelt den udblødte husblas i den varme citronsaft og tag gryden fra varmen
  5. Hæld den lune blanding i æggemassen i en tynd stråle under omrøring
  6. Pisk fløden til skum og vend den i æggemassen

Sammenlægning:

  1. Fjern bagepapiret fra den afkølede bund og smør cremen på bunden
  2. Rul den forsigtigt sammen og lad den ”sætte sig” 2-3 timer i køleskab indpakket i bagepapir

Næringsindhold pr. skive      

Energi 820 kJ (195 Kcal)
Kulhydrater 22 g
Fedt 11
Redaktør