Karrykrydret fiskegryde

Tilberedningstid 45 min
Sværhedsgrad Let

Hvad skal du bruge?

8 kartofler (500 g)
4 gulerødder (400 g)
1½ spsk. rapsolie
1-2 tsk. karry
4 dl vand
1 fiske- eller grøntsagsbouillonterning
400 g fileteret fisk – fx rødspætte
250 g blomkål i små buketter
Peber

Sådan gør du

1. Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i ½ cm tykke skiver
2. Hæld olien i en gryde og svits karryen forsigtigt under omrøring så den ikke brænder på
3. Tilsæt vand og bouillonterning og bring det i kog
4. Tilsæt blomkålsbuketter og kartoffel- og gulerodsskiverne
5. Læg låg på gryden og lad retten koge i 12 min
6. Rul fiskefileterne sammen og læg dem ned i gryden
7. Lad retten simre uden låg i yderligere 8 min
8. Smag til med peber


Tips & idéer

Du kan erstatte blomkål med broccoli

Næringsindhold pr. portion

Energi 1225 kJ (293 Kcal)
Kulhydrater 36 g
Fedt 7 g  
Protein 24 g
Redaktør