Kyllingebøffer

Tilberedningstid 30 min
Sværhedsgrad Middel
 

Hvad skal du bruge?

400 g kyllingebrystfilet
1 lille fintrevet løg (50 g)
3 spsk. cremefraiche 18 %
1 æg
6 spsk. rasp (70 g) 
1 dl vand
½ tsk. salt
¼ tsk. revet eller stødt muskatnød
½ tsk. merian
½ tsk. timian
Peber

2 spsk. oliven- eller rapsolie til stegning

Sådan gør du

1. Udblød raspen i vandet
2. Skær kyllingen i mindre stykker og kør dem 2 min i en foodprocessor
3. Tilsæt løg, æg, cremefraiche, salt, krydderier samt udblødt rasp og kør endnu 30 sekunder
4. Form 4 flade ”bøffer” af farsen og steg dem i olien ved svag varme i 5-7 min på hver side

Forslag til tilbehør

Server kyllingebøfferne med kogte kartofler, kogt blomkål og tomatsauce eller med kartoffelmos, kogte gulerødder og peberfrugtsauce

Tips & idéer

Du kan anvende kalkun i stedt for kylling og du kan udskifte krydderierne med andre som du bedre kan lide – fx estragon eller basilikum

Næringsberegning  

Næringsindhold pr. portion (beregnet uden tilbehør)
Energi 1015 kJ (243 Kcal)
Kulhydrater 9 g
Fedt 11 g  
Protein 26 g 

 

Redaktør