Suppe af rodknolde



Tilberedningstid
45-60 min
Sværhedsgrad Middel
 

Hvad skal du bruge?

250 g kartofler
200 g jordskokker
200 g knoldselleri
1 liter vand
1 grønsagsbouillonterning
2 laurbærblade
¼ tsk. hel koriander
¼ tsk. hele peberkorn
1-2 spsk. citronsaft
Peber
Friske krydderurter f.eks. koriander eller bredbladet persille


Sådan gør du

1. Rens og skræl kartofler og grøntsager og skær dem i grove tern
2. Kom laurbærblade, hel koriander og peberkorn i en lang tepose, så er de nemme at fjerne
3. Kog grøntsager og kartofler i vandet tilsat grønsagsbouillon og krydderier i 15-20 min
4. Fjern teposen med krydderier og blend suppen
5. Smag suppen til med citronsaft, peber og eventuelt lidt salt
6. Portionsanret suppen med hakkede friske krydderurter


Forslag til tilbehør

Fuldkornsbrød eller rugbrød. Næringsberegningen er eksklusiv brød.

Tips & idéer

Hvis du ønsker en fremherskende smag af jordskokker i suppen, kan knoldselleri mængden erstattes med jordskokker.

Næringsindhold pr. portion (eksklusiv brød)  (200 g pr. portion)  

Energi 500 kJ (120 Kcal)
Kulhydrater 25 g
Fedt 1g
Protein 4g

Redaktør