Kulhydrater – ven eller fjende?

​Den 23. januar 2020 afholdt Pernille Machholdt Østergaard, klinisk diætist og Sabine Schade Jacobsen, klinisk ernæringsspecialist – begge ansat på SDCC, et oplæg om diabetes og kulhydrater.

Oplæg med Pernille Machholdt Østergaard, klinisk diætist og Sabine Schade Jacobsen, klinisk ernæringsspecialist – begge ansat på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Kulhydrater – ven eller fjende?

Mad er en store udfordring for mange mennesker. Og den bliver ikke mindre, hvis man har diabetes inde på livet. Hvad må man spise – og hvad bør man spise? Og i hvilke mængder? Hvordan kan man sammensætte sine måltider, så man undgår at blodsukkeret svinger for meget, og fylder mindst muligt i hverdagen? Skal man tabe sig eller bare holde vægten? Hvilke kure kan man stole på – og er der nogle, der er bedre at følge end andre? Spørgsmålene er mange, når det handler om mad og diabetes. Og den store udfordring er, at vi jo ikke bare kan lade være med at spise – heldigvis. Men hvordan gør vi det bedst muligt?

Pernille Machholdt Østergaard, klinisk diætist og Sabine Schade Jacobsen, klinisk ernæringsspecialist – begge ansat på SDCC, vil den første time tage os gennem aftenens emne. Efter oplægget er der pause med kaffe og te, hvor du foruden at møde andre mennesker med diabetes også har mulighed for at møde frivillige fra Diabetesforeningen. Når pausen er slut, samles vi igen, og der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål til oplægsholderen - og du kan høre andres tanker og erfaringer.

Temaaftenerne er for alle - personer med diabetes, pårørende, fagpersoner og andre interesserede. Kom og bliv klogere. Du kan vælge bare at lytte, men der bliver også rig mulighed for at stille spørgsmål.

Involvering af brugere er et omdrejningspunkt på SDCC, og temaerne til disse aftener tager derfor afsæt i ønsker fra brugerne.

Temaaftenerne afholdes i samarbejde med Diabetesforeningen.

Læs mere om vores temaaftener for alle, som lever, kender en eller arbejder med diabetes.

Redaktør