Tolkebistand

​Er det nødvendigt for din behandling, kan du få en tolk stillet til rådighed.

​​​​​​​​​​​​​​​​​

Nogle patienter har behov for tolk i forbindelse med, at de modtager behandling på hospital eller hos sin praktiserende læge eller speciallæge.

Det er sundhedspersonalet, der skal sikre sig, at patienten forstår informationen og derfor vurderer, om der er behov for tolkning i forbindelse med behandlingen.

Betaling for tolk i forbindelse med behandling

Patienter, der har haft bopæl (registrering i CPR) i Danmark i samlet set mere end 3 år, opkræves gebyr for tolk, når tolken er nødvendig for behandlingen.

Nogle patienter må ikke opkræves et gebyr ved tolkning i forbindelse med behandling, dette gælder:

  • patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber,
  • børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre
  • forældre, der i forbindelse med behandling af et barn har behov for tolkebistand
  • personer fra Det Tyske Mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand i forhold til det tyske sprog
  • grønlandske og færøske patienter

Gebyret opkræves for

  • hver indlæggelse på sygehus,
  • hvert ambulant besøgt på sygehuset,
  • hver konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge

Takster for gebyret:

  • Video-/teletolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 191 kr.
  • Fremmødetolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 334 kr.
  • Video-/teletolkning ved indlæggelse på sygehus: 957 kr.
  • Fremmødetolkning ved indlæggelse på sygehus: 1.675 kr.

 

Hvis du som patient fravælger den tolk, som regionen har anvist, og medbringer en tolk efter eget valg, skal du selv afholde den fulde udgift til tolken. Dette gælder uanset, hvor længe du har haft bopæl i Danmark og uanset, om du ville være berettiget til vederlagsfri tolkebistand eller tolkebistand mod betaling af gebyr.

Klage over gebyr på tolk

Har du fået et gebyr på tolk, som du ikke er enig i, kan du klage over afgørelsen til Styrelsen for Patientklager, www.stpk.dkwww.stpk.dkwww.stpk.dkwww.stpk.dk

Du kan læse mere om emnet i:

 

Redaktør