Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Steno Diabetesråd

​Har du diabetes, eller er du pårørende til en person med diabetes? Og vil du hjælpe andre til en god behandling og et bedre liv med diabetes ved at dele din viden og erfaringer? Så vær med i Steno Diabetesråd, som Steno Diabetes Center Copenhagen står bag.

Steno Diabetesråd er et online råd, hvor du melder dig til at modtage invitationer på mail til at deltage i spørgeskemaer, workshops og andre muligheder for at dele dine oplevelser og din viden om livet med diabetes. Svarene bruger vi til at hjælpe personer med diabetes og deres pårørende. Du skal ikke vide noget særligt om diabetes for at kunne deltage, og du bestemmer selv fra gang til gang, hvad du vælger at deltage i. 

Alle borgere i Region Hovedstaden over 15 år, som enten selv har diabetes eller er pårørende til en person med diabetes, kan deltage i Steno Diabetesråd. Det kræver blot, at du har en e-mailadresse og adgang til en computer eller smartphone. 

Du tilmelder dig Steno Diabetesråd ved at besvare 10 spørgsmål om dig selv. På den måde kan vi målrette fremtidige mails fra Steno Diabetesråd bedst muligt til dig. 


Datasikkerhed: Du er i trygge hænder hos os

Bag Steno Diabetes Råd står Steno Diabetes Center Copenhagen, som er en del af Region Hovedstaden. Vi har i mere end 89 år været drevet som et hospital specialiseret i behandling, forskning og forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes.  

​Sikker dataindsamling er vigtig for os. Steno Diabetes Center Copenhagen overholder alle regler for behandling og opbevaring af dine personoplysninger. Dine svar behandles og opbevares fortroligt. Dine persondata og kontaktoplysninger​​ videregives ikke til andre, og dine svar i undersøgelsen kommer Ikke til at stå i din journal. 

Når du tilmelder dig Steno Diabetesråd, giver du samtykke til, at vi må kontakte dig på den mailadresse, du oplyser. For at blive tilmeldt svarer du på baggrundsspørgsmål om fx køn, aldersgruppe, diagnose og kommune. Disse oplysninger spørger vi til for bedre at kunne sende dig relevante undersøgelser og invitationer. Oplysningerne opbevarer vi sikkert og fortroligt. ​

Afmelding 

Hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at deltage i Steno Diabetesråd, kan du naturligvis nemt afmelde dig igen. Det gør du ved at klikke på udmeldelseslinket i en af de mails, vi sender dig, eller ved at sende en mail til SDC-FP-stenodiabetesraad@regionh.dk

Du kan også altid få at vide, hvilke oplysninger du har indsendt til Steno Diabetesråd eller rette i de baggrundsspørgsmål du har besvaret ved tilmelding. ​

Læs også Region Hovedstaden og Steno Diabetes Center Copenhagens persondatapolitik

 

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden