Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Steno Youth til unge

​Tilbud til 15 - 22 årige på Steno: Få personlig rådgivning, mød andre unge og vær med i gruppeforløb​

​Steno Youth er et tilbud til dig, der er mellem 15-22 år og som går på Steno med Type 1-diabetes.

Når du er ung med en kronisk sygdom, så har du brug for andre tilbud og støtte, end børn og voksne har. På Steno vil vi gerne være din sparringspartner og stedet, hvor du henter hjælp, viden og finder fællesskaber og inspiration til livet som ung med diabetes. Som ung skal du kunne føle dig tryg, sikker og samtidig så fri og fleksibel som muligt. 

​StenoUng

Vi ved, at livet med diabetes kan føles anderledes, og at det er svært at være ung og skulle håndtere ting, der ikke er synlige for andre. For nogen kan det være en lille del af hverdagen, for andre kan det være rigtig svært. Alle med diabetes oplever tingene på sin egen måde. Det er helt normalt at føle sig overvældet nogle gange, men det betyder ikke, at diabetes behøver at definere, hvem du er, og hvad du kan opnå i livet.

I StenoUng kan du møde Sidsel og Katrine, som kan hjælpe dig med ting, som er svære i dit liv. Du bestemmer, hvad vi skal tale om. Det er din tid, og vi er her for at støtte dig med det, du har behov for – hvad enten du ønsker at tale om at være ung med diabetes eller om venner, fester, skole, uddannelse eller andet, så er samtaler med os på dine præmisser. 

Ingen spørgsmål eller emner er for store eller små. Hos os taler vi kun om det, som du ønsker at dele. Det kan være mange ting som fx: 

  • Personlige samtaler om det som er vigtigt for dig
  • Støtte til at opsøge ​relevante ungdomstilbud
  • Kontakt til uddannelsesvejleder​
  • Støtte i samtaler med læge/sygeplejerske

Ring eller skriv til os 

Katrine og Sidsel holder til på Steno, og vi vil gerne mødes med dig. Det kan være på Steno, eller vi kan mødes på en anden måde, der passer bedre til dig - det vigtigste for os er, at du er tryg.

Er du interesseret eller vil du bare gerne vide lidt mere? Så ring eller skriv til os: 

  • Katrine​, StenoUng, telefon 21 12 63 89 ​

  • Sidsel, StenoUng, telefon 21 13 19 76 ​​​

Steno Gruppeforløb

Hvis du bliver invitereret med i Steno Gruppeforløb, kommer du med i et fællesskab, hvor du møder andre unge med diabetes samt personale fra Steno. Sammen kommer vi igennem et program, som er udviklet specielt til 15- 22-årige med diabetes. 

Her vil du møde andre unge, og i fællesskab vil I få hjælp til de ting, der er svære, når man er ung og lever med diabetes. Du kan få sparring og støtte fra medarbejdere på Steno, der ved, hvor man kan hente hjælp til fx skole og uddannelse, og samtidig kan de være din støtte, hvis du møder forhindringer som del af din diabetes.  

Din mening er vigtig 
Vi har en masse ideer til emner og aktiviteter, men vi vil også gerne høre, hvilke emner du synes er vigtige, og hvordan du mener, det skal foregå. Derfor kan du undervejs blive bedt om at udfylde spørgeskemaer og måske være med til korte interviews med personalet.  

Vi ved godt, at det er dig og de andre unge, der ved mest om at leve som ung med diabetes, så her er din mulighed for at fortælle os, hvordan vi kan hjælpe dig til at lave et godt, trygt og selvstændigt liv.  

Steno Youth

På Steno udvikler vi nye tilbud til dig, der er ung – sammen med dig. Projektet hedder StenoYouth, og det indeholder en række forskellige tilbud til dig, der har diabetes og er 15 - 22 år i Region Hovedstaden.  Målet er at hjælpe dig med at være ung og leve dit liv, og samtidig have kontrol over din diabetes.  ​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden