Ved MODY laver kroppen stadig insulin (i modsætning til type 1-diabetes), så man behøver ikke altid insulin som behandling. Børn til en person med MODY har 50 % risiko for at arve den muterede version af genet (Se figuren herunder). De fleste med en MODY-genmutation vil udvikle diabetes på et tidspunkt i livet. Dog kan symptomer, behandling og sygdomsforløb variere afhængigt af, hvilket MODY-gen der er påvirket.
Symptomer
- Symptomerne ligner andre typer diabetes, fx:
- Meget tørst
- Ofte at skulle tisse
- Træthed
Hvornår kan man mistænke MODY?
Du kan overveje at tale med din læge om MODY, hvis:
- Flere i din familie har diabetes
- Nogen fik diabetes før 40 år
- Der er tvivl om typen af diabetes i familien
- En med type 1 stadig selv laver lidt insulin
- Der ikke er fundet de typiske antistoffer ved type 1
- Nogen i familien allerede har MODY
Hvis du kan sige ja til noget af dette, kan en genetisk test hos lægen være relevant.
Mange har ikke brug for behandling i børneårene men vi holder løbende øje med sukkerstofskiftet for at kunne starte en evt behandling så hurtigt som muligt.
Mere om MODY
Nationalt forskningsprojekt: sdcc.dk/modern-mody
MODY på Videnscenter for Diabetes