Desværre kan brugen af udstyret give forskellige hud- og underhudsproblemer. Derfor er det vigtigt at passe godt på huden, særligt de områder, hvor udstyret har siddet. Vi anbefaler, at du bruger en god fedtcreme på de hudområder, der holder pause fra diabetesudstyr. Det kan være med til at styrke huden, inden der igen sættes udstyr på området. Du kan læse mere i de vedlagte vejledninger.
Det er vigtigt, at du kontakter dit behandlingsteam, hvis du udvikler hudreaktioner, uanset om det er infiltrater (insulinbuler), eksem, sår eller kløe. Jo tidligere en hudreaktion behandles, desto bedre er mulighederne for at forebygge, at problemet udvikler sig.
Hvis du får en hudreaktion, er det vigtigt at lade området få ro og hele, inden der igen placeres diabetesudstyr samme sted. Det er også en god idé at variere, hvor på kroppen udstyret placeres, så huden ikke belastes de samme steder hver gang.
Digital patientinformation
Vi har samlet vores patientinformationer om insulinpumper og hudreaktioner.