Mange børn og unge med type 1-diabetes bruger sensor som en del af deres diabetesbehandling.
Sensoren sidder på huden og måler sukkerindholdet i vævsvæsken via en lille tråd, som placeres lige under huden. Afhængigt af sensortypen skal den typisk skiftes hver 7.-15. dag.
Sensoren viser det aktuelle glukoseniveau og giver samtidig information om, hvordan blodsukkeret udvikler sig. Trendpile viser, om blodsukkeret er stigende, faldende eller stabilt, hvilket kan hjælpe med at træffe beslutninger om mad, insulin og fysisk aktivitet.
Da sensoren måler sukkerindholdet i vævsvæsken og ikke direkte i blodet, kan der være en mindre forsinkelse sammenlignet med en blodsukkermåling fra fingeren.
Læs mere hos Videnscenter for Diabetes
Om sensorer Om sensorer
Ofte stillede spørgsmål om sensorer