​På denne side forsøger vi at give et overblik over nogle af de muligheder for støtte, I har. I får hjælp og støtte til den konkrete ansøgning fra afdelingen.

Husk, at hjemkommunen har vejledningspligt. Hvis I har spørgsmål kan I altid kontakte børne- og familieafdelingen eller hjælpemiddelafdelingen.

​Lov om social service (i daglig tale serviceloven)

Loven har som målsætning at skabe bedst mulige vilkår for den enkelte trods en kronisk sygdom som f.eks. diabetes.

​§ 112 – Hjælpemidler via kommunens hjælpemiddelafdeling

Hvis dit barn er fysisk eller psykisk handicappet (ifølge loven er diabetes sidestillet med et fysisk handicap), er det muligt at få støtte til hjælpemidler, der kan aflaste i hverdagen. Kravet er, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse samt afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne.

Det kan f.eks. være at få dækket udgifter til nåle, teststrimler og andet tilbehør til blodsukkermåling.

Husk at ansøge, før I anskaffer jer hjælpemidlet, da man normalt ikke kan få støtte, hvis man selv har anskaffet det, inden bevillingen er givet.

​Barnets lov via kommunens børne- og familieafdeling

§ 86 – Hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter

Det er muligt at ansøge om tilskud til kompensationsberettigende ydelser, der er forbundet med barnets diabetes. På www.retsinformation.dk kan I finde den gældende sats for kompensationsberettigende ydelser. Det er en betingelse, at udgifterne er en konsekvens af barnets diabetes.

​Det drejer sig f.eks. om merudgifter til mad, udgifter til druesukker og juice, medicin samt transport til ambulante behandlinger, kursusdeltagelse og lignende.

Beløbet beregnes ud fra et skønnet behov cirka 1 år frem. Der skal altså laves et budget, eller også skal faktiske udgifter dokumenteres. Det anbefales derfor at gemme kvitteringer fremover.

Bevilling af merudgifter administreres forskelligt af de enkelte kommuner.

Typisk får man indsat et bestemt beløb på sin bankkonto hver måned og skal derudover eventuelt have bestemte indkøb refunderet ved at fremsende kvitteringer. Bevillingen skal revurderes 1 gang om året.

​§ 87 – Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre

Når forældre er nødt til at tage fri fra sit arbejde, fordi barnet har diabetes, er der mulighed for at søge om tabt arbejdsfortjeneste.

Der kan f.eks. ansøges om tabt arbejdsfortjeneste ved sygdommens debut, indkøringsfasen på sygehuset, i institution og skole samt fravær på grund af ambulante kontroller, hvis barnet er hyppigt oppe om natten, og forældrenes nattesøvn afbrydes (uden for normalen). Tabt arbejdsfortjeneste bevilges oftest til en af forældrene. I særlige tilfælde kan bevillingen dække begge forældre.

Tabt arbejdsfortjeneste dækker en del af det løntab, forældre har ved fravær. For at få tabt arbejdsfortjeneste skal arbejdsgiver give tilladelse til tjenestefri uden løn.

Der er indført et loft over, hvor meget man kan få udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste. Hjemkommunen kan oplyse om den præcise sats.

Det er vigtigt at huske på, at ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste altid vurderes ud fra et individuelt konkret skøn. Man kan derfor godt opleve, at det skønnes forskelligt af de enkelte kommuner.

​Barselsloven via Udbetaling Danmark

Orlov efter § 26 

Forældre med et alvorligt sygt barn kan ansøge om dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist må tage fri fra arbejde og mister løn.

Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på et sygehus i 12 dage eller mere. Der skal være tale om et sygdomsforløb, som er sammenhængende og uafbrudt i minimum 12 dage.

Behandling eller pleje i eget hjem kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.

Orlov efter § 26 er en lovmæssig mulighed. Forældre har derfor ikke automatisk ret til orlov fra deres arbejde. Der skal derfor først laves en aftale med arbejdsgiver om det.

Det er et krav, at den forælder, der ansøger, opfylder beskæftigelseskravet i barselslovens kapitel 6 (kontakt din fagforening/a-kasse eller Udbetaling Danmark for nærmere vejledning).

Er du enlig forsørger, kan du søge om dagpenge allerede efter 1. dags indlæggelse på et hospital.

Under indlæggelsen, når barnet debuterer med diabetes, vil I som forældre få vejledninger om muligheder samt hjælpe til at udarbejde blanket, som skal indsendes til Udbetaling via borger.dk. 

Ansøgning om dagpenge via § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfalder retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen.

Du kan finde mere information på www.borger.dk eller ved at kontakte Udbetaling Danmark. 

​§ 87 eller § 26

Børn med nyopdaget diabetes er oftest omfattet af både orlov via barselslovens § 26 og barnets lov § 87.

Der er dog kun mulighed for at få udbetalt ydelser fra en af bestemmelserne.

§ 26 betinges af alvorlig sygdom i barselsloven (som f.eks. type 1-diabetes). Det er altså ikke sygdommens art, men sygdommens længde, der er afgørende for, om barnet er omfattet af denne.

Når man søger om § 26, skal der være tale om et sygdomsforløb som sammenhængende skønnes at vare i 12 dage eller mere. Indkøringsperioden vil variere alt efter barnet alder, og den vil oftest være mellem 1-3 måneder. Derfor er man oftest i målgruppen til at kunne ansøge om orlov via barselslovens § 26.

§ 26 i barselsloven kompenserer indtægtstabet op til højeste dagpengesats. Hvis du har en overenskomst, der sikrer dig fuld løn under orlov, kan din arbejdsgiver få refunderet en del af din løn, mens du passer dit barn. Din arbejdsgiver skal søge om refusion senest 8 uger efter, du er kommet tilbage på arbejde.

§ 87 i barnets lov kompenserer som udgangspunkt det indtægtstab, som forældre har ved at opgive lønnet arbejde, dog kun op til et fastsat maksimum.​