Gå til hovedindhold

Tweens

I Børne- og Ungeambulatoriet på Steno Diabetes Center Copenhagen tilbyder vi gruppeforløb til børn og unge med type 1-diabetes i alderen 10-14 år. 


​Formålet for forløbene er at styrke deltagernes viden, selvstændighed og trivsel i hverdagen med diabetes gennem fællesskab med andre jævnaldrende. 

​Tilbuddet er opdelt i to aldersgrupper: 

  • Tweens for børn i alderen 10-12 år
  • Teens for unge i alderen 13-14 år .

Forløbene består af fire mødegange med cirka en måneds mellemrum og afholdes på Steno Diabetes Center Copenhagen i Herlev. 

Børn og unge med diabetes kan opleve udfordringer, som adskiller sig fra deres jævnaldrendes hverdag. Gruppeforløbene giver deltagerne mulighed for at møde andre på samme alder, som også lever med diabetes, og som deler mange af de samme erfaringer og overvejelser. 

Undervisningen kombineres med sociale aktiviteter, øvelser og fælles refleksioner. Hver mødegang har sit eget tema, men fælles for hele forløbet er fokus på at styrke deltagernes tro på egne evner, deres forståelse af diabetes og deres oplevelse af at være en del af et fællesskab. 

Samtidig tilbydes forældre mulighed for at møde andre familier og udveksle erfaringer om livet med diabetes. Forløbene er en del af Børne- og Ungeambulatoriets arbejde med at understøtte børn og unges udvikling af kompetencer til gradvist at tage større ansvar for deres diabetes i takt med alder og modenhed. 

Kontakt jeres diabetesbehandler for mere information og datoer for de kommende hold. ​
Se video herunder og få indblik i forløbene:

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden