Fortæl dem, du er sammen med, at du har diabetes, og hvad de skal gøre, hvis du får lavt blodsukker. Det er vigtigt, fordi lavt blodsukker kan ligne, at du er fuld.
Sørg for, at et par af dine venner har dine forældres eller andre pårørendes telefonnumre.
Inden du tager afsted, er det en god idé at pakke:
- insulin og diabetesudstyr til hele perioden – og gerne ekstra
- hurtige kulhydrater, f.eks. juice eller druesukker
- ekstra sensor-, pumpe- eller måleudstyr
- batterier, oplader eller powerbank
- eventuelt køletaske eller andet til korrekt opbevaring af insulin
- information om, at du har diabetes.
Vær ekstra opmærksom på blodsukkeret, hvis du danser meget, går langt, spiser anderledes, sover mindre eller drikker alkohol. Hav altid hurtige kulhydrater på dig – også om natten.
Sæt eventuelt alamer på din telefon, så du husker at tjekke blodsukker og tage insulin.
Hvis du bruger insulinpumpe eller sensor, så tænk på, hvordan udstyret sidder, om det kan holde til sved, varme og aktivitet, og hvad du gør, hvis noget falder af eller går i stykker.
Få hjælp hos samaritterne, hvis du mangler udstyr, og få et diabetesarmbånd.
Læs mere hos Videncenter for Diabetes