​Da diabetes ofte er mere indgribende i de unges hverdag, end mange tror, har vi samlet vigtig viden og gode råd til hjælp så opholdet bliver godt både for den unge og jer.​

​​

​Kort om type 1-diabetes

Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, som kræver livslang insulinbehandling.

Uden insulin kan sygdommen blive livstruende. Når man har type 1 diabetes kan man ikke lave insulin, der bruges til at få sukkeret ind i cellerne. Får man for lidt insulin tilført, får man højt blodsukker. Kroppen ophober syrestoffer, hvis man ikke får insulin og det kan være livstruende (opkastninger og påvirket bevidsthed). Man kan ikke klare sig uden insulin og man bliver ikke rask.

Mange unge har en insulinpumpe, der sammen med en kontinuerlig glukosemåler forsøger at holde blodsukkeret i det optimale målområde. Det kræver man beregner kulhydrater, når der spises og tages insulin hertil. Kosten kan ikke behandle sygdommen, men det er vigtigt man kan få sund kost, da man så behøver mindre insulin og får et mere stabilt blodsukker.

Diabetes kræver observation og handling i løbet af dagen:

• Tjekke blodsukker på telefonen/pumpen 8–10 gange dagligt.
  
• Insulin via pen/pumpe ved måltider og efter behov.
  
• Kulhydrattælling og vurdering af mad.
  
• Reaktion på lavt og højt blodsukker samt alarmer fra sensor/pumpe.
  

Den unge forventes at kunne tage vare på sin diabetes, men har hjemme haft forældre som støtte ved behov. De har ofte brug for at have deres telefon hos sig, da blodsukker og nogle insulinpumper betjenes via telefon.

Særlige opmærksomhedspunkter

Unge kan glemme eller nedprioritere deres diabetes for at passe ind, hvilket kan føre til:

• Højt og svingende blodsukker.
  
• Nedsat koncentration og trivsel.
  
• Flere konflikter.
  
• Risiko for alvorlige senkomplikationer.
  

Derfor er forventningsafstemning med familien inden start afgørende.

Skolen bør vide

• Hvad gør vi ved lavt blodsukker?
• Kende symptomer: bleghed, sved, rysten, hurtig puls, besvimelse 
• Behandling: hurtige kulhydrater (juice, druesukker, slik)
• Lavt blodsukker kan give kramper hvor den unge bliver bevidstløs. Her må der ikke gives sukker i munden, men skal der ringes 112.
• Hvad gør vi ved højt blodsukker?
• Symptomer: tørst, hyppig vandladning, irritabilitet
• Hvad gør vi ved pumpesvigt, sygdom, eller risiko for syreforgiftning? (livstruende uden insulin).
  

Praktisk på skolen

• Den unge bør have adgang til mobil til sensor/pumpe og kulhydrat-app.
  
• Der skal være en plan for opbevaring af insulin og udstyr.
  
• Personalet bør kende symptomer på højt/lavt blodsukker og kunne støtte.
  
• Overvej kursus i diabetes (f.eks. Steno Diabetes Center).
  
• Se mere viden på: diabetesiskolen.dk og videncenterfordiabetes.dk.​
  

Udstyr

• Pumpesæt skiftes hver 3.-7. dag, sensor skiftes hver 7.-10. dag
• Den unge skal have adgang til:
• Insulin.
  
• Snacks, juice, druesukker og mad ved lavt blodsukker.
  
• Reserveudstyr.