Gå til hovedindhold

​​​​

18 år – hvad nu?

​Når du bliver 18 år, er du myndig. Det betyder, at du gradvist får mere ansvar for dine aftaler, din behandling og kontakten med sundhedsvæsenet.​​​

For mange er overgangen fra børne-/ungeteam til voksenbehandling en stor forandring. Du kan skulle forholde dig til nye behandlere, kortere konsultationer, egne aftaler, recepter, udstyr, MitID, beskeder fra hospitalet, og hvem der må få information om dit forløb.

Det betyder ikke, at du skal kunne alt selv fra den ene dag til den anden. Det er en god idé at tale med dit diabetesteam og dine forældre om:

  • hvad du selv vil tage ansvar for nu
  • hvad du stadig gerne vil have hjælp til
  • hvem der bestiller udstyr og recepter
  • hvordan du husker tider og prøver
  • hvem der skal kontaktes ved problemer
  • hvordan dine forældre eller andre pårørende kan støtte dig fremover.

På Steno er der et transitionsteam, som følger unge i overgangen fra børne-unge-behandlingen til voksenbehandlingen. Spørg dit diabetesteam, hvordan overgangen foregår, hvis du er nysgerrig. Ellers skal vi nok følge dig trygt gennem forløbet, når du nærmer dig 18 år.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden