Det kan øge risikoen for lavt blodsukker. Det kan også gøre det sværere for dig og andre at opdage symptomerne, fordi lavt blodsukker kan ligne, at man er fuld.
Risikoen for lavt blodsukker kan fortsætte i mange timer efter, at du har drukket alkohol.
Hvis du drikker alkohol, er det vigtigt, at du:
- fortæller nogen, du er sammen med, at du har diabetes, og hvad de skal gøre, hvis du får lavt blodsukker
- spiser før eller samtidig med, at du drikker
- måler blodsukker før, under og efter
- har hurtige kulhydrater med, f.eks. juice eller druesukker
- har mulighed for at tjekke blodsukker, mens du fester
- måler blodsukker, før du lægger dig til at sove
- spiser, inden du går i seng – helst mad, som giver en langsom blodsukkerstigning.
Hvis en person med diabetes er ukontaktbar, meget forvirret eller ikke kan hjælpes sikkert, skal man ringe 112. Oplys, at personen har diabetes og har drukket alkohol.
Sundhedsstyrelsen fraråder børn og unge under 18 år at drikke alkohol. Voksne over 18 år anbefales højst 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.
Læs mere hos Videncenter for Diabetes