​Overvejelser inden efterskolestart

• Hvem skal vide, at du har diabetes? (kammerater, lærere, kontaktlærer, køkkenpersonale)
  
• Hvad skal de som minimum vide?
• Hvilken hjælp de skal yde, og hvad de skal vide om diabetes? (evtentuelt kursus på Steno som de kan melde sig til).
  
• Kende til symptomer på højt og lavt blodsukker?
• Kende til hjemmesiden ”diabetesiskolen.dk”?
• Kan du selv:
• Skifte sensor og pumpe?
• Uploade pumpe?
• Huske bolus?
• Reagere på lavt og højt blodsukker?
• Hvordan fungerer det at sove sammen med andre, og hvad gør du med sensor/pumpe alarmer?
  
  
• Har du altid adgang til insulin, snacks og udstyr — også om aftenen, eller skal det være låst inde?
  
  
• Må du have din mobil på dig til:
• Sensor/pumpe
• Kulhydrat-app
• Hvis ikke — hvad er alternativet?
• ​Har du en plan for motion og diabetes?
  
  
• Hvordan skal ambulant kontakt med Steno foregå? (Video? Med/uden forældre?)
  
  
• Hvordan sikrer I, at pumpe/sensordata bliver uploadet?
  
  
• Har du på skolen en plan ved:
• Pumpesvigt?
• Sygdom?
• Risiko for syreforgiftning?
• Hvor meget diabetesudstyr og insulin du skal have med?
• Skal dine forældre fortsat følge med hjemmefra?​
  
• Hvornår skal skolen kontakte dine forældre?​
  

​​Oplysninger, du kan dele med efterskolen

Kontakt ved akut behov på skolen:
Navn og nummer på kontaktperson på skolen:​
Navn og nummer på forældre/værge:

Behov for hjælp fra Steno

Kontakt telefonnummer til Steno: 3968 0800
Telefontid hverdage kl. 8-9.30, akuttelefon kl. 16-8 på hverdage og døgnbemandet hele weekenden.

Notér oplysninger om:

Kontaktsygeplejerske:
Kontaktlæge:​

​Da diabetes ofte er mere indgribende i de unges hverdag, end mange tror, har vi samlet vigtig viden og gode råd til hjælp så opholdet bliver godt både for den unge og jer.​

​​

​Diabetes kræver observation og handling i løbet af dagen:

• Tjekke blodsukker på telefonen/pumpen 8–10 gange dagligt.
  
• Insulin via pen/pumpe ved måltider og efter behov.
  
• Kulhydrattælling og vurdering af mad.
  
• Reaktion på lavt og højt blodsukker samt alarmer fra sensor/pumpe.
  

Den unge forventes at kunne tage vare på sin diabetes, men har hjemme haft forældre som støtte ved behov. De har ofte brug for at have deres telefon hos sig, da blodsukker og nogle insulinpumper betjenes via telefon.

Særlige opmærksomhedspunkter

Unge kan glemme eller nedprioritere deres diabetes for at passe ind, hvilket kan føre til:

• Højt og svingende blodsukker.
  
• Nedsat koncentration og trivsel.
  
• Flere konflikter.
  
• Risiko for alvorlige senkomplikationer.
  

Derfor er forventningsafstemning med familien inden start afgørende.

Skolen bør vide

• Hvad gør vi ved lavt blodsukker?
• Kende symptomer: bleghed, sved, rysten, hurtig puls, besvimelse 
• Behandling: hurtige kulhydrater (juice, druesukker, slik)
• Lavt blodsukker kan give kramper hvor den unge bliver bevidstløs. Her må der ikke gives sukker i munden, men skal der ringes 112.
• Hvad gør vi ved højt blodsukker?
• Symptomer: tørst, hyppig vandladning, irritabilitet
• Hvad gør vi ved pumpesvigt, sygdom, eller risiko for syreforgiftning? (livstruende uden insulin).
  

Praktisk på skolen

• Den unge bør have adgang til mobil til sensor/pumpe og kulhydrat-app.
  
• Der skal være en plan for opbevaring af insulin og udstyr.
  
• Personalet bør kende symptomer på højt/lavt blodsukker og kunne støtte.
  
• Overvej kursus i diabetes (f.eks. Steno Diabetes Center).
  
• Se mere viden på: diabetesiskolen.dk og videncenterfordiabetes.dk.​
  

Udstyr

• Pumpesæt skiftes hver 3.-7. dag, sensor skiftes hver 7.-10. dag
• Den unge skal have adgang til:
• Insulin.
  
• Snacks, juice, druesukker og mad ved lavt blodsukker.
  
• Reserveudstyr.