Gå til hovedindhold

Konsultation via telefon og video med Børne- og Ungeteamet

På SDCC er det muligt at få en telefon- eller video konsultation i stedet for en fysisk konsultation. Denne pjece beskriver, hvad du skal forberede før en telefon- eller videokonsultation med Børne- og Ungeteamet.

En god telefon- eller videokonsultation kræver lidt forberedelse. Derfor beder vi dig forberede følgende, hvis det er aftalt med din behandler:

Upload data

Det er vigtigt, at du har uploadet data fra dit blodsukkerapparat, sensor og/eller insulinpumpe, når vi ringer til dig. Upload data senest 1 dag før din aftale.

Du kan få hjælp til at uploade data på www.sdcc.dk. Søg på 'upload af data'. Eller du kan få teknisk support om upload på telefonnummer 38 69 20 69 mandag, tirsdag og onsdag kl. 8-15.30, torsdag kl. 8-17.30 og fredag kl. 8-14.

Få målt langtidsblodsukker

Du kan få målt dit langtidsblodsukker (HbA1c) på et laboratorie, eller du kan tage blodprøven derhjemme og sende den til SDCC med posten.

Vælger du at få målt langtidsblodsukker på et laboratorie, kan du bestille tid på www.minsundhedsplatform.dk eller i appen MinSP.Du kan også ringe til det laboratorie, hvor du plejer at få taget blodprøver. Få taget prøven senest 1 dag før din konsultation.

Vælger du at tage blodprøven derhjemme, så brug prøvesættet, du har fået udleveret. Send blodprøven med posten 7-10 dage før din konsultation.

Hvad vil du tale med din behandler om?

Overvej, hvad du gerne vil tale om. Eksempler på emner kan være:

  • Håndtering af din diabetes i hverdagen
  • Højt eller lavt blodsukker
  • Sensor og/eller pumpe
  • Fornyelse af recepter
  • Sygdom
  • Ferie og rejse
  • Mad og kulhydrattælling
  • Sport og fritid.

Vi glæder os til at tale med dig!

Find mere information

www.sdcc.dk kan du finde information og instruktionsvideoer om SDCC's
telefon- og videokonsultationer. Søg på 'forberedelse til telefon- eller
videokonsultation'.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden