Hvordan opdager man bedst, hvem der har størst risiko for at udvikle hjertekarsygdom, blandt personer med type 2-diabetes? Hvordan opleves det af præteenagere og deres familie at leve med type 1-diabetes? Kan insulin erstattes af fenofibrat i behandlingen af nyopstået type 1-diabetes? Hvordan kan de praktiserende læger og sygeplejersker blive endnu bedre rustet til at behandle personer med type 2-diabetes? På SDCC forsker vi bl.a. i dette og vil gerne fortælle dig mere om det.
Den 24. november 2020 afholdtes det 2. ’Åben Forskning’-arrangement, denne gang i en online livestreaming af oplæg fra vores hjemmeside.
Fik du ikke hørt oplæggene eller har du lyst til at høre dem igen, ligger de nu tilgængelige her på siden (se nederst/link) de næste to måneder. På 6-10 minutter får du i hver video et indblik i et forskningsprojekt fra 4 Ph.D.-studerende Ida Kirstine Bull Rasmussen, Stense Kromann Vestergaard, Pernille Emilie Petersen og Regitze Anne Saurbrey Pals. Desuden fortæller Mads Fly-Hansen, far til et barn med diabetes, om hvorfor det i hans øjne giver mening at interessere sig for diabetesforskning.