Gå til hovedindhold

Din aftale hos diætisten

​​Den kliniske diætist kan hjælpe dig med viden og inspiration til, hvordan du ændrer på sammensætningen af din mad, så den passer ind i den hverdag, du ønsker. 

​Man kan blive henvist af en behandler på Steno, eller selv bede om at få en aftale hos en klinisk diætist. 

Forløb

Ved første indledende samtale finder I sammen frem til, hvad diætisten kan hjælpe dig med. 

Det kan f.eks. være: 

  • Gennemgang af din mad – hvad spiser du og er det indenfor anbefalingerne for diabetes?
  • Vejledning og brug af apps til f.eks. kulhydrattælling eller til beregning af måltidsinsulin (bolusberegner)​.
  • Specifikke problematikker med mave/tarm, cøliaki, nyresygdom eller andet.
  • Hjælp til kostomlægning.
  • Hjælp til at stabilisere blodsukkeret.

Herefter aftaler I det videre forløb sammen. 

​Det er muligt at blive henvist til forskellige kurser i kulhydrattælling for voksne med type 2-diabetes:

Forberedelse

​Inspiration til emner, du kan tale med diætisten om:​

  • ​Hvad har du haft af kostmæssige udfordringer siden sidst?
  • Perioder med høje/svingende blodsukre.
  • Udfordringer med kulhydrattælling.
  • Ønske om et bedre samspil mellem mad, insulin og blodsukker
  • Planlægning af træning/motion
  • Ønske om vægttab/vægtøgning – hvordan kommer du i gang?
  • Forstyrret spisning 
  • Hjælp til forbedret anvendelse af insulinpumpens funktioner i forhold til kulhydrater og madens sammensætning samt fysisk aktivitet

Læs mere om mad og diabetes​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden