Et forløbsprogram på SDCC strækker sig over 8 - 12 måneder med ca. 6 besøg i alt og indeholder:
- screening for følgesygdomme til diabetes
- gennemgang og optimering af din behandling
- undervisning om diabetes, følgesygdomme, mad og fysisk aktivitet, motivation og personlige mål for din behandling.
Ved det sidste og afsluttende besøg vil en speciallæge vurdere, om du kan afsluttes på SDCC og fortsætte dine kontroller hos din praktiserende læge, eller om du kan blive tilbudt fast kontrol i klinikken på SDCC. Det er din komplikationsstatus, der afgør vurderingen.
Erfaren med type 2-diabetes
Du vil som patient på SDCC få tilbudt ca. 4 besøg årligt hos en læge i ambulatoriet. Antallet af besøg afhænger af, hvor tit du har brug for at komme. Du bliver tilknyttet et diabetesteam af faste behandlere.
Hvert år udføres statusundersøgelse af en diabetessygeplejerske og læge, som sammen med dig lægger en fremadrettet plan for din behandling og dit eventuelle behov for undervisning. Hvis du har behov for det, bliver du tilbudt konsultation hos en klinisk diætist.
Tilbud til alle med type 2-diabetes på SDCC
Viden om type 2-diabetes
Følg din behandling
Regelmæssig undersøgelse i diabetesklinikken eller hos din praktiserende læge, hvor du får målt langtidsblodsukkeret og undersøgt for følgesygdomme medvirker til, at du kan bedre regulationen af din diabetes.
Følg din behandling i min sundhedsplatform.
Der er mange ting, du selv kan gøre i hverdagen for at forbedre regulationen af dit blodsukker. Tal med din behandler om dine muligheder for at ændre på netop det, som vil hjælpe dig.
Læs mere på Videncenter for Diabetes