Gå til hovedindhold

Flere videokonsultationer på Steno

Vi er begyndt at bruge videokonsultationer i øget omfang, og du kan her læse om denne mulighed, som måske kunne være relvant for dig.

​Hvad er en videokonsultation?

En videokonsultation er en samtale mellem dig og din behandler via et videoopkald. Du kan bruge din computer, tablet eller smartphone til at deltage i konsultationen, som foregår gennem app’​en Min SP. Dermed er det en del af journalsystemet, ligesom beskyttelse af persondata overholdes.

Hvorfor bruger vi videokonsultationer?

Vi bruger videokonsultationer fordi:

  • det er en god måde at give dig den behandling, du har brug for, også når du ikke kommer til fysisk fremmøde hos os.
  • du ikke behøver møde op hos os flere gange end det du har brug for.

​Hvad er fordelene ved videokonsultationer?

  • De er en god måde at gennemføre konsultationer på, når du ikke har mulighed eller behov for at komme til fysisk fremmøde hos os.
  • De er en effektiv måde at kommunikere med din behandler.
  • De giver dig mulighed for at få den samme behandling, som du ville få ved en fysisk konsultation.
  • Nogle gange vil det kræve blodprøvetagning før aftalen.

Hvordan lærer jeg at bruge video til konsultationen?

Hvis du ikke har prøvet videokonsultationer før, vil vi gerne oplære dig i at bruge video. Det kan foregå næste gang du er til konsultation hos os, og vi vil med oplæringen sørge for, at du føler dig tryg ved at bruge video.

Hvordan bookes en videokonsultation?

Du og din behandler vurderer sammen om næste konsultation kan foregå på video.

Hvis du gerne vil ændre dit næste besøg til video, kan du kontakte tidsbestillingen på telefon: 39 68 08 00.



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden