Oversigtskort
Steno er markeret med rødt og ligger bag Akutmodtagelsen på Herlev Hospital.
Kommer du med bus, kan du følge den røde stiplede linje fra busstoppestedet til Steno.
Klik på kortet og se det i fuld størrelse

Parkering og ladestandere
Hvis du kommer i bil eller på motorcykel
Du kan enten benytte afkørslen til Akutmodtagelsen fra Ring 3, eller indkørslen via Hjortespringvej. Begge ligger tæt på Steno.
Parkeringsmuligheder
Du må parkere på hele Herlev Hospitals matrikel:
- I parkeringskælderen under vores bygning
- På terræn foran vores hus (P6)
- På en af de øvrige parkeringspladser - de nærmeste er P4, P7 og P9 (parkeringshuset).
Ved nedkørslen til vores parkeringskælder står et lyssignal, som lyser grønt eller rødt alt efter om der er ledige pladser i parkeringskælderen, eller om alt er optaget.
Parkeringsregler
Det er gratis at parkere på hele Herlev matriklen, men der er tidsbegrænset parkering på nogle af parkeringspladserne. Det vil fremgå af skiltningen.
Pladser uden tidsbegrænsning finder du på P3, P7 og P9 (P-huset).
Forlængelse af parkering
Holder du på en parkeringsplads med 3-timers tidsbegrænsning, kan du som bruger eller pårørende forlænge parkeringen i vores reception, hvis du har behov for det.
Ladestandere til elbiler
Har du brug for at oplade din bil, kan du vælge mellem 28 el-ladestandere på matriklen.
Du finder dem her:
To ladestandere fra E.ON i P-huset (P9)
Fire ladestandere fra Clever og E.ON ved søjle M, N og O på P2.
En ladestander fra Clever på ydersiden af hospitalet på hjørnet af Turkisvej og Hjortespringvej (50 kw)
15 ladestandere fra Spirii på P7
Seks ladestandere på P4
Du kan finde de præcise lokationer og deres tilgængelighed på hjemmesiden: Elbilviden

Cykelparkering
Hvis du kommer på cykel
Der er cykelparkering både ved den nordlige og sydlige indgang.

Handicapparkering
Der en del parkeringspladser for handicappede på hospitalets område, som man kan benytte. Disse er uden tidsbegrænsning.
Hvis du ikke kan finde en ledig handicaparkeringsplads, kan du med gyldigt handicapparkeringskort parkere ubegrænset på de tidsbegrænsede pladser, hvor der er en blå stribe i toppen af skiltet.

Offentligt transport (busser og tog)
Du kan benytte buslinje 5C, 300S eller 30E, som stopper ved Herlev Hospital. Den nærmeste S-togsstation er Herlev Station, der ligger 1,6 km væk.
Når du ankommer til Herlev Hospital, er der to gåruter til Steno:
- Du kan enten følge stien langs Ring 3 forbi Akutmodtagelsen. Steno ligger lige bagved denne bygning.
- Eller du kan gå ind ad hovedindgangen til Herlev Hospital og lige ud gennem Grønnegården til den nordlige indgang til Steno (nr. 83).