Kontakt
E-mail: Jens.heller.greve@regionh.dk
Tlf. +45 29 12 04 87
Forskningsområde
Type 1-diabetes og remissionsfasen hos børn og unge.
Aktuel forskning
Mit mål er at bidrage til en mere individualiseret forståelse og behandling af type 1-diabetes hos børn og unge. Mit forskningsarbejde fokuserer på type 1-diabetes hos børn og unge med særligt fokus på sygdommens udvikling det første år efter diagnosen. Jeg arbejder med både observationelle og interventionelle studiedesigns for at karakterisere heterogeniteten blandt nydiagnosticerede patienter, herunder variationer i beta-cellefunktion og metabolisk kontrol. Et centralt element i mit arbejde er stratificering af patienter baseret på kliniske og biokemiske markører for at identificere undergrupper med forskellig sygdomsudvikling og behandlingsrespons, herunder respons på immunmodulerende og antiviral behandling.
Markører med særlig interesse inkluderer C-peptid, miRNA, Cathepsin S, proinsulin/C-peptid-ratio samt immunologiske celleprofiler.
Jeg er investigator på to kliniske studier vedrørende immunmodulerende behandling til børn (FABULINUS og INVITED) og ønsker aktivt at deltage i debatten om disse nye behandlingsformer blandt fagpersoner og i offentligheden.
Udover de igangværende studier tager mit arbejde udgangspunkt i kohorterne INNODIA, DiViDInt og MELD-ATG.