Forskningsområde
- Undersøger forskellige kosttilgange til optimering af effekten af diabetesteknologi
- Undersøger effekten af automatiske insulinpumper (AID) inkl. til sårbare grupper
- Undersøger effekten af automatiske insulinpumper (AID) foruden glykæmisk på søvn, hjerte/kar-sygdom og kognition
- Udvikler og evaluerer effekten af diabetes undervisning, uddannelse, sparring og støtte ved brugen af diabetes teknologi
Aktuel forskning
RenalAID
Studiet undersøger om et AID system er bedre end standardbehandling, til at regulere blodsukkeret hos personer med type 1 eller type 2 diabetes og kronisk nyresygdom, som modtager dialyse eller har fremskreden kronisk nyresygdom.
AIDBeyond
Studiet undersøger hvordan behandling med AID systemer har indvirkning på søvnkvaliteten hos personer med type 1 diabetes og om eventuel forbedring af søvnen har indvirkning på andre parametre som hukommelse, reaktions- og problemløsningsevne, inflammation i kroppen og hjerte-kar-sygdom.