Gå til hovedindhold

​​​

Lauge Neimann Skov

​Ph.d.-studerende, vidensmægler
Afdeling for Vidensformidling og Kompetenceudvikling
Team: Vidensmægling og Web​

​Forskningsområde

  1. Brugerinvolvering i forskning: Hvad er barriererne for samarbejde mellem forskere og personer med diabetes? Og hvordan overkommer parterne barriererne?

  2. Teori, metafor eller buzzword: Hvad er såkaldte ”barrierer” for brugerinvolvering i forskning?

  3. Mulighedsrum for brugerinvolvering: Hvad er (u)muligt samarbejde for forskere og borgere, hvor og når de samarbejder? Og hvorfor?

Aktuel forskning

​Bagom, udenom og andet om barriererne for involverende og engagerende sundhedsforskning: Brugerinvolvering i forskning breder sig til flere og flere forskningsfelter. Som et ideal og nogle gange som et krav. 

Samtidig taler og skriver forskere ofte om barrierer for deres samarbejde med borgere. 

Min ph.d. udspringer af modsætningen mellem umiddelbar fremgang og oplevelser af, at der er noget i vejen. 

Formålet er at skabe et mere sikkert fundament for, hvordan vi forsker i og håndterer barrierer for brugerinvolvering. Samtidig ønsker jeg at undergrave stillestående barrieretænkning.

  • Det gør jeg for det første gennem litteraturstudier, hvor jeg stiller spørgsmålstegn ved og giver forslag til forskning i brugerinvolvering. 

  • For det andet interviewer jeg forskere og personer med diabetes, om de barrierer de oplever: Hvad forstår de ved barrierer? Hvordan håndterer de barrierer? Og hvad kan vi lære af hinandens erfaringer med barrierer?

  • For det tredje arbejder jeg ud fra en fornemmelse af, at mulighedsrummet for brugerinvolvering er forskellig på tværs af forskningsdiscipliner. Vidensidealer, metoder, og fysiske omgivelser må forme den måde brugerinvolvering udfolder sig i praksis. Det ser man, når man bevæger sig udenfor sit eget felt.

Projektet er i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum. 

Publikationer

​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden