Skolen er en central arena for børn og unges hverdagsliv og har derfor et stort potentiale for at skabe gode og inkluderende muligheder for bevægelse for alle elever.

Erfaringer fra både forskning og praksis viser imidlertid, at det kan være vanskeligt at fastholde bevægelsesindsatser, når de gennemføres som enkeltstående projekter eller aktiviteter. Varige forandringer kræver, at bevægelse kobles til skolens kerneopgave og integreres i skolens organisering, pædagogiske praksis, kultur og samarbejder.

På den baggrund etablerede Center for Sundt Liv og Trivsel i 2024 Partnerskabet for idræt og bevægelse i en skolekontekst. Partnerskabet samler aktører inden for skolepraksis, elever, skoleledelse og forskning om at udvikle en dansk helskoletilgang til bevægelse.

Helskoletilgangen bygger på et systemorienteret perspektiv, hvor bevægelse betragtes som et fælles anliggende for hele skolen og dens samarbejdspartnere. Bevægelse tænkes derfor på tværs af blandt andet undervisning, frikvarterer, SFO, transport til og fra skole og overgangen til fritidslivet. Samt involverer elever, personale, ledelse, forældre, kommunale aktører og lokalsamfund.

I 2025 blev helskoletilgangen udviklet på baggrund af international forskning, erfaringer fra dansk skolepraksis og en samskabelsesproces med elever, pædagogisk personale og ledere fra fire danske skoler.

Formål

Det overordnede formål med partnerskabet er at styrke læring, trivsel og sundhed blandt elever i den danske grundskole ved at udvikle en bæredygtig kultur, hvor bevægelse indgår meningsfuldt gennem hele skoledagen.

Partnerskabet har til formål at:

• udvikle og implementere en dansk helskoletilgang til idræt og bevægelse
• understøtte skoler i at integrere bevægelse i deres organisering, pædagogiske praksis og kultur
• opbygge kapacitet hos skoler og kommuner til selv at udvikle, understøtte og fastholde arbejdet
• skabe inkluderende og varierede muligheder for bevægelse for alle elever
• udvikle viden om, hvordan helskoletilgange kan implementeres, forankres og udbredes i en dansk skolekontekst. 

​Et centralt princip er, at skolerne ikke skal implementere én standardiseret indsats. Helskoletilgangen udgør i stedet en fælles ramme, som skolerne tilpasser til deres egne behov, ressourcer, elever og eksisterende praksis.

Design

Partnerskabets arbejde er organiseret i tre sammenhængende spor, der tilsammen skal skabe grundlag for både lokal implementering, kommunal kapacitetsopbygning og national udbredelse af helskoletilgangen.

Spor 1 – dyb implementering og forankring

Spor 1; omfatter 20 skoler og har fokus på dyb praksisforankring. Skolerne arbejder intensivt med at udvikle, afprøve og integrere helskoletilgangen i deres organisering, pædagogiske praksis og kultur.

Skolerne modtager blandt andet tovholderuddannelse, bevægelsesfaglig kompetenceudvikling, målrettet implementeringsstøtte, materialer og redskaber samt adgang til netværk og erfaringsudveksling. Den lokale skoleudviklingsproces involverer elever, personale, ledelse og relevante aktører omkring skolen og arbejder gennem workshops og løbende afprøvning med at omsætte fælles ambitioner til konkrete handlinger og organisatoriske forandringer.

Spor 2 – kommunal kapacitetsopbygning og udbredelse

Spor 2; omfatter 35 skoler og deres kommunale forvaltninger og har fokus på at undersøge og udvikle en mindre intensiv og mere skalerbar model for implementering.

Her uddannes lokale og kommunale tovholdere til selv at kunne facilitere og understøtte skoleudviklingsprocesser med helskoletilgangen. Der arbejdes samtidig med at udvikle de kommunale kompetencer, samarbejder og strukturer, der kan understøtte arbejdet med bevægelse på tværs af skoler og gøre kommunerne mindre afhængige af ekstern projektstøtte.

Erfaringerne fra spor 1 og 2 skal tilsammen skabe viden om, hvordan helskoletilgangen kan implementeres under forskellige betingelser, og hvilken støtte skoler og kommuner har behov for.

Spor 3 – national udbredelse

Spor 3; har fokus på at skabe grundlag for, at helskoletilgangen og erfaringerne fra partnerskabet kan udbredes nationalt og komme flere danske skoler og kommuner til gavn.

Hvor spor 1 og 2 arbejder direkte med implementering og kapacitetsopbygning på skole- og kommuneniveau, retter spor 3 sig mod det bredere nationale system omkring idræt og bevægelse i skolen. Partnerskabets nationale aktører arbejder med at formidle og omsætte erfaringer og viden fra de deltagende skoler og kommuner samt med at identificere muligheder og barrierer for en bredere udbredelse af helskoletilgangen.

Spor 3 skal dermed bidrage til at koble de lokale erfaringer med de nationale organisationer, netværk og rammer, der har betydning for skolernes muligheder for at arbejde systematisk med idræt og bevægelse.

De tre spor hænger tæt sammen: Spor 1 udvikler erfaringer med dyb implementering, spor 2 undersøger mulighederne for udbredelse af kommunal understøttelse, og spor 3 arbejder med betingelserne for national udbredelse og forankring.

​Evaluering og følgeforskning

SDCC gennemfører en flerårig, formativ og systemorienteret evaluering af partnerskabet. Evalueringen følger udviklingen over tid og undersøger ikke alene, om der sker forandringer, men også hvordan, hvorfor og under hvilke betingelser helskoletilgangen bliver implementeret og forankret.

Evalueringen har tre overordnede fokusområder:

• Skoleudvikling: Hvordan udvikler skolerne deres lokale helskoletilgang, og hvilke forandringer opstår i praksis, organisering og kultur?
• Implementering: Hvilke forhold fremmer eller hæmmer adoption, integration og bæredygtig implementering af helskoletilgangen?
• Systemforandringer: Hvordan ændres kapacitet, organisering, samarbejder og rammebetingelser på skole-, kommune- og nationalt niveau?

Evalueringen anvender mixed methods og omfatter blandt andet spørgeskemaer, interviews, løbende implementeringsmonitorering og deltagende metoder til at kortlægge udvikling og systemforandringer.

På skoleniveau følges blandt andet udviklingen i implementeringskapacitet, organisering, praksis og samarbejder. På kommuneniveau gennemføres gentagne interviews om kommunernes kapacitet, organisering, prioriteringer og muligheder for at understøtte skolernes arbejde. På nationalt niveau følges udviklingen i det samlede system omkring idræt og bevægelse i skolen.

Evalueringen er formativ, hvilket betyder, at resultater og erfaringer løbende bringes tilbage til partnerskabet, skolerne og kommunerne og anvendes til at kvalificere og tilpasse implementeringen undervejs.

På længere sigt skal forskningen skabe viden om, hvordan helskoletilgange kan blive en vedvarende del af skolers og kommuners måde at arbejde på – også efter at den direkte projektstøtte ophører.

Tidsplan

Partnerskabet løber fra 2024 til 2030.

2024: Partnerskabet etableres.

2025: Den danske helskoletilgang udvikles på baggrund af forskning, erfaringer fra dansk skolepraksis og samskabelse med elever, pædagogisk personale og skoleledere.

2026: Implementeringen igangsættes på skolerne. Tovholdere uddannes, og skoleudviklingsprocesser og kommunal kapacitetsopbygning påbegyndes. Den flerårige evaluering igangsættes parallelt.

2026–2030: Implementeringen og udviklingen følges over tid med fokus på skoleudvikling, implementering, forankring og systemforandringer. Viden fra evalueringen anvendes løbende til at udvikle partnerskabets arbejde.

Samarbejdspartnere

Partnerskabet består af:

• Center for Sundt Liv og Trivsel
• Dansk Skoleidræt
• Danske Skoleelever
• Skolelederforeningen
• Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
• Steno Diabetes Center Copenhagen.

Herudover indgår de deltagende skoler, kommunale forvaltninger og relevante lokale aktører aktivt i udviklingen og implementeringen af helskoletilgangen.

Funding

Partnerskabet er finansieret af Center for Sundt Liv og Trivsel.

SDCC bidrager som forskningspartner med udvikling og gennemførelse af den flerårige forsknings- og evalueringsindsats.