Gå til hovedindhold

RESET2-studiet

RESET2 studiet (Restricted Eating Time in the Treatment of Type 2 Diabetes)​ undersøger, hvordan tidsbegrænset spisning påvirker langtidsblodsukkeret hos personer med type 2-diabetes.

​Vægttab er forbundet med bedre regulering af blodsukker og mindre indtag af medicin hos personer med type 2-diabetes. Behandlingen af type 2-diabetes inkluderer medicin, men også øget fysisk aktivitet og forbedringer af kosten. Det er for mange svært at fastholde livsstilsændringer, hvor man får rørt sig og spist sundt nok til at opnå og bevare et vægttab og andre sundhedseffekter. 

Tidsbegrænset spisning er et spisemønster, hvor man reducerer antallet af timer, hvori man spiser og drikker, og faster i længere tid, men uden andre restriktioner ift. typen eller mængden af mad, der indtages. Andre forskningsprojekter har vist, at tidsbegrænset spisning er en overskuelig livsstilsændring for mange og kan føre til vægttab og forbedret stofskifte for nogle personer med overvægt og risiko for type 2-diabetes. Vi ved dog ikke, om tidsbegrænset spisning er effektivt i behandlingen af type 2-diabetes.

Formål

Vi vil undersøge, om tidsbegrænset spisning kan have en positiv effekt på blandt andet blodsukkerreguleringen, vægt og livskvalitet hos personer med type 2-diabetes, så vi kan få endnu flere muligheder for at forbedre behandlingen. 

Design

​RESET2 studiet er et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor vil vi rekruttere 160 deltagere, som vil blive tilfældigt fordelt til en af følgende to grupper:

  • Gruppe 1, hvor deltagerne skal følge tidsbegrænset spisning i 1 år. Deltagerne skal som minimum forkorte deres nuværende spisevindue med 3 timer og spisevinduet må ikke være længere end 10 timer.

  • Gruppe 2, hvor deltagerne skal leve som de plejer. 

Samarbejdspartnere 

  • Professor Graham Finlayson, PhD, Appetite Control and Energy Balance Research Group, School of Psychology, Faculty of Medicine and Health, University of Leeds, Leeds, UK. 

  • Professor Satchidananda Panda, PhD, Regulatory Biology Laboratory, Salk Institute for Biological Studies, San Diego, California, USA. 



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden