Forskningsområde
Kardiometabolisk sygdom er en gruppe af hyppigt forekommende og forbundne sygdomme så som overvægt, type 2-diabetes, blodpropper i hjertet og hjernen, hjertesvigt og fedtlever. Forekomsten af kardiometabolisk sygdom er kraftigt stigende, hvilket betyder tab af livskvalitet og leveår for den enkelte samt betydelige samfundsøkonomiske omkostninger. Fælles for de kardiometaboliske sygdomme er, at de kan forebygges. Det er dog uvist, hvilke tiltag, der er mest effektive.
Vores forskningsgruppes mål er at undersøge og udvikle effektive farmakologiske interventioner såvel som livstilsinterventioner, der sigter mod at forebygge udvikling og forværring af kardiometabolisk sygdom. Desuden arbejder vi med at forbedre forståelsen af de sygdomsmekanismer, der fører til kardiometabolisk sygdom.
Vision
Vi ønsker at sikre sundhed og livskvalitet for personer med høj risiko for kardiometabolisk sygdom. Dette vil vi opnå ved at forbedre forståelsen af disse tilstande samt teste konkrete og implementerbare forebyggende interventioner målrettet specifikke risikogrupper.
Organisering
Udvalgte samarbejdspartnere
- Stenocentre i Danmark (Steno.dk: SDCA, SDCG, SDCN, SDCO, SSDS)
- Afdeling for graviditet og fødsel, Herlev og Gentofte Hospital
- Torben Hansens gruppe, Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Københavns Universitet
- Psykiatrisk Center København, Frederiksberg Hospital/Rigshospitalet
- Psykiatrisk Center Ballerup, Glostrup Hospital
- Jens Juul Holst gruppe, Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Københavns Universitet
- Signe Torekov gruppen, Clinical Translational Metabolism, Københavns Universitet
- Afdeling for hjertesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital
- Afdeling for hjertesygdomme, Rigshospitalet
- Klinisk Metabolisk Forskning, Herlev og Gentofte Hospital
- Pär Ingemar Johanssons gruppe, Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet
- Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme, Rigshospitalet