Præsentation af forskning
Diabetes er en kronisk sygdom, som kræver omfattende opmærksomhed og håndtering i hverdagen. En stor andel af personer med diabetes oplever derfor også, at diabetes påvirker deres livskvalitet negativt. Mange personer med diabetes oplever psykosociale problemer herunder diabetes-stress, depression, angst og spiseforstyrret adfærd. Psykosocial støtte kan være nødvendig for at forbedre den enkeltes livskvalitet. Psykosociale problemer kan medføre store udfordringer med at håndtere diabetes i hverdagen og kan derfor også påvirke blodsukkerniveauet.
På trods af en stor forekomst af psykosociale problemer er der ikke en anerkendt og systematisk tilgang til at håndtere disse som en del af diabetesbehandlingen. Der er behov for viden om metoder og interventioner, der kan implementeres og fastholdes i praksis. Ligeledes er der behov for metoder til at forebygge psykosociale problematikker forbundet med diabetes, og teamet arbejder med udvikling af metoder til systematisk at integrere information og dialog om psykosociale aspekter af diabetes i diabetesbehandlingen og i andre relevante settings, fx arbejdspladsen.
Fokusområde
Vores forskning har fokus på at udforske psykosociale aspekter af diabetes og udvikle forskningsbaseret psykosocial støtte til og med personer med diabetes i forskellige settings. Vi vil øge viden om og muligheder for at implementere relevant og effektiv psykosocial støtte til personer med diabetes med metoder, som fungerer både i mødet med diabetes behandlere og i hverdagslivets håndtering af diabetes. Målet er at bidrage til den bedst mulige livskvalitet for personer med diabetes.
Vores forskning fokuserer på initiativer til at fremme psykosocial sundhed og støtte indenfor de følgende områder: diabetes-stress, psykosocial støtte i rutinediabetesbehandling, diabetes og arbejdsliv, diabetesteknologi, livet efter diagnose med type 1 diabetes i voksenalder, peer support, diabetesstigma, spiseforstyrrelser og deltagelse i screeningsprogrammer.
Den primære målgruppe for forskningen er voksne med diabetes, fx voksne med diabetes- stress samt personer med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom. Vi har en livsperspektivstilgang, som sætter fokus på kritiske tidspunkter, hvor psykosocial støtte kan være relevant, fx når der opstår forandringer i hverdags- eller arbejdslivet, eller når der opstår ændringer i diabetesbehandlingen. Vores forskning er også målrettet personer og institutioner i målgruppernes sociale netværk herunder sundhedsprofessionelle, 'social-arbejdere', arbejdsgivere, kolleger, pårørende og familier.
Vi udfører vores forskning og udvikler metoder i et tæt samarbejde med personer med diabetes og med klinisk praksis. Overordnet omhandler vores forskning behovsafdækning, interventionsudvikling, samt evaluerings- og implementeringsforskning, og vi bruger en række forskellige kvalitative og kvantitative metoder. Disse inkluderer fx spørgeskemaundersøgelser og interviews med fokus på psykosociale aspekter af diabetes og diabeteshåndtering i hverdagen, workshops indenfor en design-baseret forskningsramme samt feasibility- og effektstudier, herunder realistisk evaluering
Medarbejdere
Alice Cardon
Ph.d. studerende
E-mail: alice.cardon@regionh.dk
Se profil
Projekter: Diabetes distress, health literacy and diabetes foot disease
Annemarie R. Varming
Forsker
E-mail: annemarie.varming@regionh.dk
Se profil
Projekter: RESET2
Hanne Konradsen
Seniorforsker
E-mail: hanne.konradsen.03@regionh.dk
Louise Laursen
Videnskabelig assistent
E-mail:
Olivia Braad Honoré
Studentermedhjælper
E-mail:
Pil Lindgreen
Forsker
E-mail: pil.lindgreen@regionh.dk
Se profil
Regitze Saurbrey Pals
Postdoc
E-mail: regitze.anne.saurbrey.pals@regionh.dk
Se profil