En fleksibel måde at gennemføre patientsamtaler
Det er både fleksibelt for patienten og deres pårørende, at de kan spare transport og tid, men også en fleksibel og ressource- og tidsbesparende måde for dig som sundhedsprofessionel at holde konsultationer med dine patienter, hvis omstændighederne tillader det.
Videokonsultationer kan være et godt tilbud til nogle patienter, hvor geografi eller andre omstændigheder er en udfordring for en fremmødekonsultation. I nogle tilfælde kan det være med til at nedsætte antallet af udeblivelser fra aftaler på hospitalet.
Derfor er det en god idé at lære, hvordan du som sundhedsprofessionel skaber et digitalt rum til samtale, der både er nærværende og professionelt.
Individuel e-læring og et gruppeforløb med fremmøde
Kursuskonceptet består af et individuelt e-læringskursus samt et supplerende fremmødekursus for grupper.
Du kan vælge kun at tage e-læringskurset eller supplere med fremmødekurset sammen med din afdeling.
Det valgfrie fremmødekursus skal ses som en forlængelse og fordybelse af e-læringen, hvor du og dine kolleger på din afdeling har mulighed for at indgå i dialog og træne videokonsultationer i fællesskab.
E-læringskurset
Med e-læringskurset bliver du inspireret og motiveret til at komme i gang med at benytte videokonsultation, så du kan vælge at benytte den form, når det er relevant og giver mening i din kliniske hverdag.
Med kurset vil du få udvidet din palet af konsultationsformer samt få udfordret vaner og mønstre. Det vil udvikle din kliniske hverdag i en fleksibel og moderne retning.
Målgruppe
Kurset er oprindeligt udviklet til læger, men henvender sig til alle sundhedsprofessionelle, der arbejder med patientsamtaler .
Indhold
E-læringen indeholder 4 moduler:
1. Valg af konsultationsform - Hvornår egner de forskellige former sig, og hvad kan især video tilbyde?
2. Kontakt og relation - Når konsultationen foregår over video
3. Teknisk guide - Afvikling af videokonsultation via SP (Hvis du ikke anvender SP, kan du eventuelt springe dette modul over)
4. Implementering og undervisning - Guide til hvordan du og din afdeling kan arbejde med implementering.
Varighed
Gennemførsel af e-læringen tager ca. 20-30 minutter
Pris
E-læringskurset er gratis
Tilmelding
Se e-læringskurset
Fremmødekursus i videokonsultation
Kurset er et halvdagskursus for dig og din afdeling. Kurset forudsætter, at I alle har gennemført e-læringskurset. Kurset byder på oplæg, dialog og øvelser, der styrker jeres kommunikative kompetencer i videokonsultationer.
I den praktiske del af kurset arbejder I med at se videokonsultationer fra både klinikerens og patientens perspektiv. Med udgangspunkt i en patientcase fra egen praksis gennemfører I en simulation af en videokonsultation, hvor I træner at skabe nærvær gennem metakommunikation og at inddrage patienten i at formulere en fælles dagsorden for konsultationen.
Målgruppe
Kurset er relevant for alle sundhedsfaglige i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der vil i gang med, eller som allerede anvender videokonsultation med patienter og pårørende.
Varighed
Kurset varer 3 timer.
Pris
Prisen afhænger af, hvordan vi sammen tilrettelægger og strukturerer kurset.
Sted
CAMES
Ryesgade 53B
2100 København
Tilmelding
Kontakt os for at tilmelde dig og din afdeling. Sammen aftaler vi, hvordan kurset kan tilpasses, så det matcher jeres behov.
Læs mere om kurset i videokonsultation
Læs interviewet med konceptudviklerne af kurser: Skab nærvær via video på Rigshospitalets hjemmeside
Læs artiklen Nyt e-læringskursus skal hjælpe speciallæger i gang med videokonsultation på RegionH E-lærings hjemmeside
Relaterede uddannelser og kurser
Læs mere om gruppeforløbet om eksistentielle samtaler i sundhedsvæsenet
Læs mere om kurset i narrativ medicin