Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Kursus i det svære samarbejde og vejledning af studerende og elever

Løft dine kompetencer som vejleder, og vær med til styrke det gode læringsmiljø, hvor studerende og elever trives. ​

​​

​​Tegn på at den studerende eller eleven mistrives

Som vejleder eller underviser for studerende eller elever har du måske oplevet at samarbejdet mellem jer kan blive udfordret. Måske har den studerende eller eleven meget fravær, kommer for sent eller deltager kun sporadisk i aktiviteter. 

Du kan også have en følelse af, at den studerende eller eleven ikke virker engageret, trækker sig i forhold til opgaver, stiller meget høje krav til sig selv, eller ikke selvstændigt byder ind på svære opgaver. 

Eller det kan være, at dine kolleger giver udtryk for, at den studerende eller eleven har svært ved at modtage kritik eller forstå jargon og arbejdskultur. 

Alt dette kan være tegn på mistrivsel.

"Hvis samarbejdet ikke forløber som forventet, kan man som vejleder let blive usikker på, hvordan man tackler vejledningsopgav​en."  
Mulle Signe Nielsen,
underviser på kurset i det svære samarbejde og vejledning af studerende og elever

​Svære vejledningssituationer eller samarbejdsvanskeligheder opstår af en grund 

Studerende og elever kan opleve sig presset undervejs i deres uddannelsesforløb. De kan miste troen på deres egne evner og bruge uheldige mestringsstrategier, som udfordrer deres læringsproces og samarbejdet med deres vejleder eller underviser. Når de studerende oplever dette, smitter det af på jeres samarbejde. 

Det er normalt, at du som vejleder eller underviser kan reagere på jeres samarbejdsvanskeligheder med irritation, frustration, selvkritik, skyldfølelse, usikkerhed eller handlingslammelse. 

På kurset får du mulighed for lære dine egne reaktionsmønstre at kende og arbejde med dem, så du bliver bedre til at invitere studerende og elever ind i et konstruktivt samarbejde. 



"Kurset fik mig til at tænke mere indad, og jeg fik øje på, at vi sætter de studerende i bokse​ fra start.
Mine kolleger og jeg ser dem nu mere individuelt og finder nye måder at få dem rigtig godt med fra start."
​Karina Lindberg Lütgge, radiograf og kliniske vejleder,
Billedediagnostisk Afdeling, Nordsjællands Hospital ​



​Lær, hvordan du genkender mistrivsel og sårbarhed  

På dette kursus lærer du om, hvad der kan skabe mistrivsel og psykisk sårbarhed hos studerende og elever, og hvordan det kommer til udtryk. Du vil blive introduceret til, hvordan du som vejleder kan møde studerende og elever i deres sårbarhed eller mistrivsel uden at gå på kompromis med den kontinuerlige læring. 

Integrér din nye viden i hverdagen med hjælp fra din leder og din underviser

Du får mest ud af kurset, hvis du bruger din nye viden aktivt i hverdagen. Derfor lægger vi stor vægt på at vejlede dig til, hvordan du kan bruge din teoretiske viden fra kurset i praksis.  

Vejledningen sker som supervision online, og er en måde, hvor du kan få nye nuancer på din oplevelser. Du får supervision i små grupper med andre deltagere fra kurset.

Vi anbefaler også, at du sammen med din nærmeste leder laver en aftale om, hvordan du kan bruge din nye viden i hverdagen. På den måde sikrer I, at det, du lærer på kurset, kan understøtte det gode læringsmiljø på netop jeres arbejdsplads.

Du udveksler erfaring med et netværk af fagfæller

På kurset møder du vejledere og undervisere fra andre afdelinger, som du kan dele dine erfaringer med, og som kan give dig ny inspiration. Netværk og vidensdeling på tværs af afdelinger og hospitaler er med til at styrke kvaliteten og udviklingen af faget. 

 Karina er blevet bedre til at forstå studerende

Karina Lindberg Lütgge, radiograf og klinisk vejleder på Billediagnostisk Afdeling på Nordsjællands Hospital fortæller, hvordan det er blevet lettere at samarbejde med studerende og kollegaer efter deltagelse på kurset: ”Det svære samarbejde og vejledning med studerende og elever”. Hun er blevet bedre til at skabe ro i arbejdet for alle, så læring forstærkes. Hun er blevet bedre til at forstå studerende, som er præget af ”perfekthedskultur, som kan gøre dem usikre og bange for at begå fejl. Via supervision og egen refleksion er hun blevet mere nysgerrig på andres og egne reaktionsmønstre og det er sjovere og giver et langt bedre samarbejde.     ​


​Målgruppe

Du skal være daglig vejleder, klinisk underviser eller praktikansvarlig for studerende og elever.

Kursets indhold og forløb

Kurset er en blanding af fælles undervisning, øvelser og onlinesupervision. Du skal tilmelde dig onlinesupervisionen særskilt. Det får du mere information om, når du har tilmeldt dig kurset. 

Du skal læse tekster som forberedelse til undervisning. Imellem undervisningsgangene skal du lave øvelser hjemme på afdelingen. 

En stor del af øvelserne foregår digitalt, medbring derfor tablet eller computer til undervisningen. 

Kursets varighed

2 dage med undervisning på hold og 2 online gruppesupervisions á 2 timers varighed fordelt over ca. 3 måneder. 

Pris 

Kurset koster 1.995 kroner.

Sted

Gentofte Hospital
Gentofte Hospitalsvej 
2900 Hellerup

Læs mere om kurset

Læs flere detaljer om kurset på Kursusportalen


Når du er vejleder for kontorelever, kan du tage kurser i vejledning via Komponent, der er kommunernes fælles udviklingscenter. 

Læs mere om Vejlederuddannelse - vejledning af kontorelever på Komponents hjemmeside​  ​​


Sådan søger du 

Få din leders godkendelse til at deltage

Inden du tilmelder dig, skal din leder godkende din deltagelse i kurset. Del evt. tilmeldingslinket, så din leder kan læse kursus​beskrivelsen.

Tilmelding​

Tilmeld dig på Kursusportalen

​​Relaterede uddannelser og kurser

Gør vejledning til din karrierevej

Er du passioneret omkring vejledergerningen, kan du gøre det til din karrierevej ved at tage en efteruddannelse.​

Hvis du er sundhedsfaglig professionsbachelor, kan du tage diplommodulet Klinisk vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser på Københavns Professionshøjskole. Modulet er normeret til 10 ETCS.



​Hvis du er vejleder for social- og sundhedsassistenter eller social-og sundhedshjælpere kan du tage en basisuddannelse og herefter en række fokuserede kurser på SOSU H. 

Læs mere om uddannelsen til Praktikvejleder SOSU og PAU ved at søge på ”praktikvejlederkursus” på SOSU Hs hjemmeside ​  ​​


Som lægesekretær eller sundhedsadministrativmedarbejder kan du videreuddanne dig til vejleder på Københavns Professionshøjskole eller via Komponent. 

På Københavns Professionshøjskole er modulet Pædagogik og kommunikation en del af akademiuddannelsen i sundhedspraksis. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt. Modulet er normeret til 10 ECTS, og er særligt rettet til vejledere for studerende på den sundhedsadministrative koordinatoruddannelse. 

På Komponent kan du tage Vejlederuddannelsen for vejledere på sundhedsområdet. Modulet er på akademiniveau og kan indgå som en del af Sundhedskommunomuddannelsen, eller du kan tage det som et enkelt kursus. Modulet er normeret til 10 ETCS. 

Læs mere om modulet Pædagogik og kommunikation på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside​

Læs mere om Vejlederuddannelsen for vejledere på sundhedsområdet på Komponents hjemmeside​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden