Tilberedningstid 40 min (de færdige pickles skal trække i 1 mdr. før brug)
Sværhedsgrad Middel
Hvad skal du bruge?
5 gulerødder (250 g)
250 g selleri
½ blomkål (250 g)
1 broccoli (250 g)
2 løg (200 g)
1 fed hvidløg
1 squash (300 g)
1 liter eddike
½ dl salt
Flydende sødemiddel svarende til 5 g natriumcyklamat eller 500 g sukker
1 spsk. sennepskorn
3 tørrede chilipebre
8 peberkorn
1 tsk. flydende konserveringsmiddel (Atamon)
Sådan gør du
- Rens og skær grøntsagerne ud i små tern/buketter
- Kom krydderierne i en lang tepose. Lav en knude for at lukke tæt
- Giv eddike, salt, sukker og krydderier et opkog
- Kog gulerødder og selleri med i 3 min
- Tilsæt og kog broccoli, blomkål og løg med i 2 min
- Tilsæt og kog squash i 1 min
- Hæld grønsagerne i rene glas
- Giv lagen et opkog, tilsæt konserveringsmiddel og hæld det over grøntsagerne
- Fjern krydderiposen når picklesen har trukket i ca. 1 mdr.
Tips & idéer
Denne picklesopskrift er god som grundlag for en god hjemmelavet remoulade.
Blend 250 g grøntsager.
Pres væden af i et viskestykke.
Vend grøntsagerne i 2 spsk. mayonnaise og 2 spsk. yoghurt naturel 0,5 %.
Smag til med salt, peber, karry og gurkemeje.
Andre grønsager der er egnet til pickles er: bønner, peberfrugt, sukkersnaps, agurker.
Næringsberegningen på denne opskrift er beregnet uden ovenstående forslag til tilbehør
Næringsindhold pr. 100 g
Energi 112 kJ (27 Kcal)
Kulhydrater 4 g
Fedt 0 g
Protein 1 g