1. Hjertekarsygdom kan blive lettere at forudse og dermed forebygge
Ny forskning viser tydelige tegn på, at behandlere kan blive bedre til at forudse, hvem med type 2-diabetes der er i høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom på et tidspunkt. Med den rette viden kan man bedre sætte tidligt ind og forebygge for eksempel blodprop i hjerte og hjerne.
Forsker: Sidsel Louise Domazet, post doc-forsker på Steno Diabetes Center Odense.
2. Samtaler om kropsopfattelse skal hjælpe unge med diabetes
Et nyt studie undersøger, hvordan unges kropsopfattelse påvirkes af brugen af teknologi i behandlingen af diabetes. Målet er at få kroppen ind i samtalen mellem de unge og sundhedspersonalet.
Forsker: Malene Beck, forsker ved Syddansk Universitet og forskningsleder på børne- og ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Tilknyttet Steno Diabetes Center Sjælland i forskningsøjemed.
3. Visuel patientuddannelse skal hjælpe grønlændere med diabetes
Der findes ikke nok vigtig information til grønlændere om at leve med type 2-diabetes. Det meste information er på dansk, som ikke alle taler og læser. Og det, som er på grønlandsk, er langt og gammeldags i sin kommunikation til mennesker, som har diabetes. Det er et forskerhold i gang med at ændre på, for det er utroligt vigtigt og gavnligt, at man får grundig viden om sin sygdom, når man diagnosticeres med type 2-diabetes.
Forsker: Maja Hykkelbjerg Nielsen, ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Grønland.Podcastbureauet
4. Kan influenzavaccine hæmme udviklingen af type 1-diabetes hos børn og unge?
Det er en stor indgriben i hverdagen, når børn og unge får type 1-diabetes. Nu undersøges det, om en simpel vaccination kan forlænge den periode, hvor kroppen selv kan producere den nødvendige mængde insulin.
Forsker: Ida Borreby Pedersen, læge og Ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet.
5. Behandling af nervesmerter skal skræddersyes med kunstig intelligens
Ny forskning skal forbedre behandlingen af nerveskader hos personer med diabetes og give bedre smertelindring tidligere.
Med hjælp fra kunstig intelligens leder forskere efter mønstre, der tidligt kan indikere, hvilken type medicin den enkelte vil få mest gavn af.
Forsker: Johan Røikjer, læge og ph.d. på Steno Diabetes Center Nordjylland og lektor på Aalborg Universitet.
6. Overspisning hos personer med type 2-diabetes bør opspores med dialog For nogle mennesker med type 2-diabetes kan overspisning – også kaldet binge eating – gøre det ekstra svært at håndtere livet med diabetes.
Som diabetesbehandlingen er i dag, går overspisning ofte under radaren, fordi de berørte falder mellem to behandlingsstole.
Derfor har forsker Pil Lindgreen sammen med sine kollegaer udviklet nye værktøjer, der kan hjælpe diabetesbehandlere med at opspore overspisning hos personer med type 2-diabetes.
Forsker: Pil Lindgreen, forsker i Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet på Steno Diabetes Center Copenhagen.
7. Type 1-diabetes er velreguleret på Færøerne
Et nyt studie viser, at færinge med type 1-diabetes i gennemsnit har et bedre reguleret langtidsblodsukker sammenlignet med de fleste andre lande i Vesten.
Det gælder uanset, om man anvender en insulinpumpe eller en insulinpen.
Forsker: Herborg Johannesen, diabeteslæge og centerleder på Steno Diabetes Center Færøerne.
8. Bedre behandling hos egen læge - når viden deles
De fleste foretrækker at blive behandlet for diabetes hos egen læge frem for at skulle på hospitalet. Et nyt projekt viser, hvordan man kan flytte viden om diabetesbehandling fra hospitalerne ud til de praktiserende læger, som dermed bliver endnu bedre til at behandle for eksempel personer med diabetes og hjertesygdom.
Forsker: Thim Prætorius, seniorforsker ved Steno Diabetes Center Aarhus.
9. Fysisk aktivitet kan måske forebygge type 2-diabetes hos bærere af sjælden genvariant blandt inuit
En sjælden genvariant, som findes hos cirka 2.000 grønlændere, øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Genvarianten med navnet TBC1D4 gør, at insulin virker markant dårligere til at nedsætte blodsukker end hos andre. Til gengæld viser et nyt studie tegn på, at fysisk aktivitet alene kan øge virkningen af insulin. Forundersøgelserne til studiet blev gennemført på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, mens de resterende undersøgelser blev gennemført i København.
Forsker: Jørgen Wojtaszewski, professor i molekylær fysiologi ved Københavns Universitet og tilknyttet Steno Diabetes Center Grønland som forsker.
10. Kan børn med diabetes lege sig til sunde spisevaner?
En forskergruppe undersøger, hvordan leg og spil kan hjælpe familier, hvor et barn under 10 år har diabetes. Ved at kombinere leg med ernæringsvejledning håber forskerne at reducere forældrestress og forebygge udvikling af spiseforstyrrelse, som forholdsmæssigt mange børn med diabetes udvikler på sigt.
Forsker: Jannet Svensson, professor og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen.
11. Nerveskade forværrer nervefibre i hornhinden
Cirka halvdelen af alle med diabetes udvikler nerveskade, men trods omfattende forskning mangler der stadig effektive behandlingsmuligheder. En række studier giver ny indsigt i sygdommen, for eksempel kan der ses forandringer i de små nervefibre i hornhinden. Nogle af nerverne forsvinder, men kroppen danner også flere forgreninger af de tilbageværende nerver.
Forsker: Mette Borbjerg, læge og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Nordjylland og Aalborg Universitet.
12. Samtaler skal bryde tabu om nedsat sexlyst ved psykisk sygdom og diabetes
Hos personer med både psykisk sygdom og diabetes, oplever mange seksuel dysfunktion - for eksempel i form af en nedsat sexlyst. Området er meget underbelyst, men i et nyt studie vil forskere bryde tabuerne og åbne for samtaler om emnet mellem behandler og patient. Målet er at finde frem til årsagerne til dysfunktionen, så man kan gøre noget ved problemet.
Forsker: Gesche Jürgens, speciallæge i klinisk farmakologi og klinisk professor på Psykiatrien Vest og Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
13. Graviditetsdiabetes kan hænge sammen med udvikling af alvorlige sygdomme
Ny forskning viser, at det har betydning for kvinders helbred på sigt at have haft graviditetsdiabetes. Der er dobbelt så stor risiko for at udvikle hjertekarsygdom og også større risiko for at udvikle depression, angst eller kronisk nyresygdom.
Forsker: Maria Hornstrup Christensen, diabetesjordemoder og postdoc ved Steno Diabetes Center i Odense.