Hvad er diabetes?
Diabetes er en kronisk sygdom, hvor blodsukkeret er højere end normalt.
Årsagen til et højt blodsukkerniveau kan skyldes:
- at kroppen mangler hormonet insulin
- kroppens evne til at udnytte insulin er nedsat
- eller det kan skyldes en kombination af disse
Hormonet Insulin dannes i bugspytkirtlen og udskilles til blodbanen efter et måltid. Insulin er nødvendig for at cellerne kan optage sukkeret fra blodbanen, som de omsætter til energi.
Et ubehandlet eller for højt blodsukker gennem længere tid kan give alvorlige følgesygdomme på øjne, nyrer, nerver, hjerte og blodkar.
Hvilke symptomer er der på diabetes?
De klassiske symptomer på diabetes skyldes det høje blodsukkerniveau og er:
- tørst
- hyppig vandladning
- vægttab
- træthed og uoplagthed
- kløe i skridtet omkring kønsorganerne (grundet svampeinfektion)
Hvilke typer af diabetes findes der?
Der findes to grupper af diabetes: type 1-diabetes og type 2-diabetes, som er to meget forskellige sygdomme. Der er også forskel i udvikling af symptomer. De viser sig hurtigt og måske voldsomt ved type 1-diabetes, mens de ved type 2-diabetes ofte kommer mere snigende.
Type 1-diabetes
Type 1-diabetes er en kronisk og livslang sygdom, hvor cellerne bugspytkirtlen, som producerer insulin, er ødelagte. Når der ikke kommer insulin ud i blodbanen, kan kroppens celler ikke udnytte sukkeret fra maden, og derfor stiger blodsukkeret (
hyperglykæmi).
Det er kroppens immunforsvar, som angriber og ødelægger de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Årsagen er ikke helt klarlagt, men type 1-diabetes skyldes sandsynligvis et samspil mellem arv og miljø.
Det er ikke muligt at forebygge eller helbrede type 1-diabetes. Behandlingen er injektion med insulin resten af livet.
For de fleste opstår sygdommen inden 30-års alderen, men man kan også få den senere i livet.
Type 2-diabetes
Type 2 diabetes er en kronisk og livslang sygdom, men modsat type 1-diabetes, så kan cellerne i bugspytkirtlen stadig producere insulin. Det er
Type 2-diabetes skyldes en kombination af:
- insulinresistens
Kroppens celler er ikke så følsomme mere over for insulin, og det betyder, at de ikke kan udnytte insulinet godt nok. Det gør det svært for sukkeret i blodet at komme ind i cellerne.
- Bugspytkirtlen bliver dårligere til at producere insulin
Budspytkirtlen producerer mere insulin for at imødekomme cellernes behov for insulin. På et tidspunk bliver bugspytkirtlen dog udtrættet og bliver gradvist dårligere til at danne insulin.
Type 2-diabetes behandles med sund kost, fysisk aktivitet og medicin.
Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetestype i Danmark, og ses oftest efter 30 års-alderen.
Læs mere hos Videncenter for Diabetes
Prædiabetes
Prædiabetes er ikke en sygdom, men snarere en tilstand, hvor blodsukkerniveauet er vedvarende lidt højere end normalt, men stadig under de værdier, som er fastlagt for at stille diagnosen type 2-diabetes.
Det kan være et forstadie til type 2-diabetes og øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes og hjertekar-sygdomme senere i livet, men det sker ikke for alle. Med en sund livsstil kan man selv sænke det højre blodsukker og nedsætte risikoen ved at:
- leve og spise sundt
- tabe sig, hvis man vejer for meget
- motionere regelmæssigt
- stoppe med at ryge, hvis man ryger
Graviditetsdiabetes
Graviditetsdiabetes kan opstå under graviditeten, uden at man tidligere har haft diabetes. Det opdages typisk i 3. trimester (omkring 24-28 uge) og rammer ca. 5 procent gravide kvinder i Danmark.
Ved graviditetsdiabetes stiger blodsukkeret hos både den gravide og barnet, fordi insulinet virker dårligere. og fordi kroppen ikke formår at producere nok insulin.
Graviditetsdiabetes forsvinder som regel efter fødslen, hvor blodsukkeret vil stabilere sig. Der er dog en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet.
Læs mere hos
Videncenter for Diabetes
Andre typer diabetes
Udover type 1-diabetes og type 2-diabetes findes der andre typer diabetes, som dog ikke er nær så hyppige: