Diabetes-stress er almindelige, negative følelsesmæssige belastninger og bekymringer, som personer med diabetes kan opleve. Og sådan har det nok været for nogle i mange år. Men det er først i de senere år, at disse følelser er blevet omsat til et begreb, 'diabetes-stress', som i stigende grad inddrages som en del af diabetesbehandlingen.
Oplægsholderne er ph.d. og centerchef på KP, Vibeke Stenov, ph.d. og psykolog Helle Neergaard Grønbæk og diabetessygeplejerske Jette Normann Christensen. De to sidstnævnte arbejder på Steno Diabetes Center Copenhagen, hvor de med deres forskellige fagligheder sammen hjælper personer med diabetes til at håndtere negative følelser relateret til deres sygdom.
Temaaftener på SDCC
Temaaftenerne er for alle – personer med diabetes, pårørende, fagpersoner og andre interesserede.
Involvering af brugere er et omdrejningspunkt på SDCC, og temaerne til disse aftener tager derfor afsæt i ønsker fra brugerne. Temaaftenerne afholdes i samarbejde med
Diabetesforeningen.
Læs mere om vores temaaftener for alle, som lever, kender en eller arbejder med diabetes.