Aftenens tema var fødder. Anne Rasmussen, teamleder og fodterapeut på SDCC, holder oplæg om fremtidens forebyggelse og behandling af fodproblemer som følge af diabetes.
Har dine fødder det godt?
Antallet af personer med diabetes, der får alvorlige fodskader er faldet i løbet af de senere år. Oplysning, ny teknologi og bedre behandling er en del af løsningen. Men skal alvorlige problemer som følge af diabetes helt undgås, skal der mere fokus på forebyggelsen. Hvad viser forskningen? Hvad kan du selv gøre? Og hvad kan dine behandlere hjælpe dig med?
Aftenens oplægsholder er teamleder og fodterapeut MSA Anne Rasmussen på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Temaaftener på SDCC
Temaaftenerne er for alle – personer med diabetes, pårørende, fagpersoner og andre interesserede.Involvering af brugere er et omdrejningspunkt på SDCC, og temaerne til disse aftener tager derfor afsæt i ønsker fra brugerne. Temaaftenerne afholdes i samarbejde med Diabetesforeningen.
Læs mere om vores temaaftener for alle, som lever, kender en eller arbejder med diabetes.