Resultater opnået på Steno

​Udgangspunktet for H.C. Hagedorn var forskning i insulin, dets virkning og i forfinelsen af insulin. Det førte blandt andet til udviklingen af de første langsomtvirkende insuliner i 1930’erne.

Med tiden blev den forskning, der var tilknyttet patientbehandlingen på Steno, adskilt fra udviklingen af nye insulinprodukter til kommercielt brug. Hagedorn havde som læge sammen med Norman Svendsen udviklet en metode til at måle sukkerindholdet i urinen, og den blev brugt både til at diagnosticere diabetes og til at måle effekten af en behandling.

Forskning i bedre behandling var fra begyndelsen en del af hospitalets aktiviteter og har i mere end 80 år bidraget til væsentlige fremskridt:

  • Kortlægning af nye metoder til at undersøge og behandle nyresygdom.
  • Afklaring af vigtigheden af både at behandle blodglukose, blodtryk og lipider (Steno-2 studiet).
  • Afklaring af betydningen af arvelige faktorer i udvikling af såvel type 1 som type 2 diabetes.
  • Kortlægning af immunforsvarets rolle i udviklingen af diabetes.
  • Afklaring af, hvordan insulinets optagelse fra underhuden kan forklare de ellers uforklarlige svingninger i blodglukose fra dag til dag.
  • Kortlægning af blodglukosen og blodtrykkets betydning for udvikling af komplikationer i de små kar i øjne og nyrer.
  • Udvikling af metoder til tidlig opsporing og behandling af mennesker med udiagnosticeret type 2 diabetes.

Resultaterne har været med til at forbedre kvaliteten af behandlingen på Steno, hvilket har skabt betydelige fald i dødelighed og udvikling af komplikationer de sidste 10-15 år. 

Redaktør