Der bruges mindre medicin til diabetesbehandling jo ældre borgerne bliver

​De seneste års fokus på, at en mindre stringent blodsukkerkontrol kan øge livskvaliteten for den ældste del af befolkningen med type 2-diabetes har medført ændringer i den kliniske praksis. Det viser et forskningsstudie, der har undersøgt medicinforbruget blandt ældre i livets sidste faser. 

Vent...
Der har længe været opmærksomhed på, at retningslinjer for behandling af type 2-diabetes ikke nødvendigvis kan overføres direkte til behandlingen af den ældste del af befolkningen. Retningslinjerne er baseret på forskning med yngre forsøgsdeltagere, og effekten er ikke nødvendigvis den samme hos ældre og skrøbelige med type 2-diabetes.

Derfor er der i den nationale behandlingsvejledning beskrevet at man efter individuel vurdering ikke regulerer blodsukkeret helt så stringent hos de ældste, ligesom det ved livets afslutning i højere grad er symptomlindring, der er formålet med behandlingen.  Der har ikke indtil nu været viden om, i hvilken grad behandlingsvejledningen bliver fulgt i praksis. Det har et nyt forskningsprojekt undersøgt.

”Vi havde en forventning om, at denne del af behandlingsvejledningen var svær at implementere i praksis. Det skyldes, at det er en kompleks opgave løbende at balancere hensynet til patientens hverdag og livskvalitet op mod hensynet til at undgå alvorlige akutte komplikationer” siger Gregers Stig Andersen, seniorforsker og teamleder på Steno Diabetes Center Copenhagen.

”Men vores forskning tyder på, at behandlingsvejledningen rent faktisk bliver fulgt. Det er vigtig viden for både behandlere og den ældste del af befolkningen med type 2-diabetes,” fortsætter han.

Hos ældre med type 2-diabetes er behandlingen ofte kompleks og kan måske bestå af flere end ti medicinske præparater dagligt. Det øger risikoen for fejlmedicinering, og det er en psykisk belastning at overskue og holde styr på de mange præparater. 


Mindre medicin de sidste ti år af livet
Forskningsstudiet med gennemgangen af, hvordan disse guidelines er blevet brugt i praksis, har inddraget data fra hele Danmarks befolkning der var ældre end 80 år på dødstidspunktet i perioden 2006-2018 og giver dermed en indikation af, hvordan behandleren har varetaget den svære opgave. 

”Vores forskning viser, at det mest markante fald i medicinering sker i livets sidste faser, men faktisk ser vi at der fra 2006-2018 er sket en ændring mod generelt mindre glukosesænkende behandling ikke kun i det sidste leveår, men i de sidste 10 år af livet. Det kan tyde på, at behandlerne er blevet mere opmærksomme på samspillet mellem effekten af den medicinske behandling og livskvalitet for ældre med type 2-diabetes,” siger Gregers Stig Andersen.

Studiet er en del af et Ph.d.-studium af Vanja Kosjerina på SDCC og Bispebjerg Hospital. Det er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Healthy Longevity, og det videnskabelige tidsskrift har selv skrevet en kommentar om emnet livskvalitet og medicinering af type 2-diabetes i livets sidste faser. 


Om studiet 

  • Studiets navn: Discontinuation of diabetes medication in the 10 years before death in Denmark: a register-based study
  • Tidsskrift: The Lancet Healthy Longevity. Tidsskriftet har skrevet en kommentar om emnet ældre og medicinering: De-intensification in older people with type 2 diabetes: why, when and for whom?
  • Studietype: Longitudinelt registerbaseret studie der følger alle med type 2 diabetes i Danmark der blev mere end 80 år gamle mellem 2006-2018. 
  • Samarbejdspartnere: Foruden Ph.d.-studerende og læge Vanja Kosjerina, statistiker Bendix Carstensen, professor Marit Eika Jørgensen, forskningschef Birgitte Brock og seniorforsker Gregers Stig Andersen fra SDCC, er studiet lavet i samarbejde med klinisk professor og overlæge Jørgen Rungby, Endokrinologisk Afdeling I, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, ledende overlæge Hanne Rolighed Christensen, Klinisk Farmakologisk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
  • Finansiering: SDCC
  • Interessekonflikter: Gregers Stig Andersen og Bendix Carstensen og Marit Eika Jørgensen ejer aktier i Novo Nordisk. Sidstnævnte har modtaget forskningsmidler fra Amgen, AstraZeneca, Boehringer Ingelheim, Novo Nordisk, og Sanofi Aventis. Jørgen Rungby har modtaget ydelser fra Boehringer Ingelheim, Abbott, Novo Nordisk og AstraZeneca uden relation til nærværende arbejde. 
  • Kontakt: Seniorforsker Gregers Stig Andersen 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor