Fra den ene dag til den anden kunne Edsel Benjamin pludselig ikke længere stå på sine ben.

"Det skete alt sammen så hurtigt. Først troede jeg, at jeg var ved at få influenza, men så var min krop pludselig lammet," fortæller Edsel Benjamin fra sin hospitalsseng på Rigshospitalet.

Edsel har type 2-diabetes, men det er tydeligvis ikke årsagen til hans indlæggelse. Han har tidligere kun fået metformin og plejer kun at få målt sit langtidsblodsukker hos lægen. På hospitalet får han målt blodsukker flere gange om dagen og skal nu også have insulin, fordi den medicin, han får, prednisolon, får hans blodsukker til at stige.

"Hans blodsukker kan komme helt op på 16 indimellem, og det er han jo slet ikke vant til. Hans blodsukker plejer at være meget stabilt," forklarer Edsels kone Evangeline.

Sygeplejerske Rikke Duus Skovlund tager "rumskibet", som hun kalder det store blodsukkerapparat, frem, og måler Edsels blodsukker, der ligger fint på 7,7.

Rikke er diabetesambassadør på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet, hvor der ofte er indlagte, der også har diabetes.

Det er ikke noget særligt for lige præcis den afdeling. Faktisk ligger der ifølge tal fra Sundhedsplatformen en patient med diabetes i hver sjette seng på Region Hovedstadens hospitaler.

​"En kæmpe forskel"

Det store antal patienter indlagt med diabetes er baggrunden for, at Steno Diabetes Center Copenhagen i samarbejde med de endokrinologiske afdelinger på Region Hovedstadens øvrige hospitaler har uddannet en stribe diabetesambassadører som Rikke.

Idéen er, at ambassadørerne kan hjælpe kolleger med viden om, hvordan man bedst behandler diabetes ved indlæggelse.

​"Det har gjort en kæmpe forskel på vores afdeling. Jeg meldte mig som diabetesambassadør, fordi jeg ikke syntes, at jeg var særlig skarp til at håndtere diabetes. Det er jo ikke vores speciale, selv om vi har rigtig mange indlagte med diabetes. Vi målte en masse blodsukre uden helt at vide, hvad vi skulle bruge målingerne til og kunne også komme i tvivl om insulindosis, og hvordan man egentlig giver insulin," siger Rikke Duus Skovlund.

​​Sygeplejerske Rikke Duus Skovlund fortæller, at hun selv og kollegerne efter uddannelsesfor-løbet er blevet mere trygge ved at tage sig af de indlagtes diabetes. Foto: Lizette Kabré/SDCC

Mere viden giver mere tryghed

Flere end 60 diabetesambassadører er uddannet, og 1.250 læger, sygeplejersker og andet plejepersonale har gennemført et e-læringsforløb om grundlæggende viden om og basiskompetencer i diabetesbehandling.

"Det har givet os virkelig meget tryghed og en bevidsthed om, hvor vigtigt det er, at vi håndterer diabetes godt. Vi kan også tale med patienterne om det på en helt anden måde end før," siger Rikke Duus Skovlund om uddannelsesforløbet for hende selv og kollegerne.

Projektmodellen som koncept kan i dag udrulles på relevante afdelinger, og på afdelingen på Rigshospitalet er uddannelsesforløbet blevet en naturlig del af driften.

​Fælles basisviden

Det er Afdeling for Videnformidling og Kompetenceudvikling på Steno Diabetes Center Copenhagen, der står bag uddannelsesforløbet. Afdelingschef Ulla Bjerre-Christensen fortæller, at diabetesbehandlingen i projektperioden på de involverede afdelinger er blevet forbedret i form af bedre blodsukkerkontrol med færre høje blodsukre og flere målinger, der viste et blodsukker i det anbefalede område.

Generelt blev der også målt flere blodsukre hos de indlagte med diabetes. Personalet følte sig mere sikre på, hvordan de skulle behandle patienternes diabetes og oplevede derfor en større psykologisk tryghed, fortæller Ulla Bjerre-Christensen.

"Afdelingerne fortæller at det smitter af på patienterne. De kan mærke, at personalet ved, hvad de har med at gøre," siger hun.

Personalet skal kunne handle

At god blodsukkerkontrol er afgørende ved indlæggelse, viser bl.a. et studie fra 2022*. Studiet baseret på data fra 52.107 intensivpatienter med og uden diabetes viste, at dødeligheden stiger med højere blodsukker.

"Personalet på de enkelte afdelinger er meget specialiserede i netop deres område, men tanken her er, at alle i sundhedsvæsenet skal have et vist kendskab til en bred vifte af de mest kendte kroniske sygdomme som for eksempel diabetes og KOL. Personer med diabetes eller KOL har ofte også andre sygdomme og skal naturligvis kunne føle sig trygge, når de bliver indlagt med en anden sygdom og tilstand. Det samme skal de ansatte," siger Ulla Bjerre-Christensen.

Tre grundpiller: Uddannelse, organisering og data

Ti gastroenterologiske og neurologiske afdelinger på de seks akuthospitaler i Region Hovedstaden har deltaget i projektet.

Diabetesambassadørerne har fået fysisk undervisning på deres arbejdsplads og er både kollegernes kontaktperson og bindeled til hospitalets udgående diabetesteam.

Udover at sundhedspersonalet har fået større viden om diabetes, har der været fokus på det samarbejde og den koordinering, der er nødvendig de enkelte afdelinger imellem. "15 faglige minutter" – korte målrettede undervisningsseancer – har været en vigtig del af kompetenceudviklingen og er blevet afholdt løbende på afdelingerne for at fastholde det øgede kompetenceniveau.

Projektet har via specielle dashboards gjort brug af data fra de indlagte med diabetes, så både afsnittene, afdelingerne, og de udgående teams fra endokrinologisk afdeling kunne følge patienterne og deres behandling.

Dashboards er også blevet brugt som et prioriteringsværktøj ved tilsyn fra de endokrinologiske afdelinger.

Bedre styr på blodsukkeret

Netop blodsukkerreguleringen er en hjørnesten i projektet, og indsatsen har vist, at færre patienter med diabetes end tidligere lå i hospitalssengen med blodsukre over 14 mmol/l under projektet.

"Vi ved, at blodsukkerreguleringen også under indlæggelse har betydning for både længden af indlæggelsen og hvor godt, patienten kommer sig. Personalet sparer altså i sidste ende tid. Initiativet har fokus på diabetes, men kan bruges som modelprojekt for andre kroniske sygdomme som for eksempel KOL," siger afdelingschef Ulla Bjerre-Christensen fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

De deltagende hospitaler i projektet: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital og Bornholms Hospital.

Ved udgangen af 2024 var der knap 10.000 personer med type 1-diabetes og ca. 95.000 personer med type 2-diabetes i Region Hovedstaden.

* Fong et al., BMC Anesthesiology 2022; 22:227: "Glycemic control in critically ill patients with or without diabetes"

​​