​​1. Hvad betyder livsstil, genetik og fødselsvægt for udvikling af komplikationer ved type 2-diabetes?

Ca. 8.000 personer med nydiagnosticeret type 2-diabetes fra DD2-kohorten (Dansk Center for Strategisk Forskning i Type 2-Diabetes) er blevet klassificeret efter:  1) genetisk risikoscore 2) fødselsvægt og 3) estimeret livsstil. ​​Studiet afdækker, hvordan sygdomsprofilen for personer med type 2-diabetes  ser ud inden for de enkelte grupper.

Titel og abstract: Genetic, prenatal, and inferred postnatal disease aetiologies are associated with differential type 2 diabetes clinical presentation and disease course ved læge og ph.d. Aleksander Lühr Hansen.

Præsenteres tirsdag den 16. september kl. 11.00-11.15 i Paris Hall under sessionen Novel risk factors for type 2 diabetes kl. 10.00-11.30.

​2. Type 1-diabetes og hjertekarsygdom: Hvem er i risiko? 

Studiet giver svar på, hvilke patienter med type 1-diabetes, der er i risko for alvorlige hjerte-kar-hændelser og død og lægger ​op til skærpet opmærksomhed i vurdering og behandling af hjerte-kar-risiko.

Titel og abstract: Evaluating the Long-Term Risk of Major Adverse Cardiovascular Events in Type 1 Diabetes: The Role of Albuminuria and Diastolic Impairment ved læge og ph.d.studerende Emilie Frimodt-Møller.

Præsenteres tirsdag d. 16. september kl. 12.00-13.00, Hall C, station 20, under sessionen Type 1 diabetes and novel CV insights.

3. Hvad karakteriserer personer med MODY?

MODY (Maturity-Onset Diabetes of the Young) en sjælden form for meget arvelig diabetes, der skyldes mutationer i ét gen og ofte fejldiagnosticeres som enten type 1- eller type 2-diabetes.  I dette studie er det undersøgt, hvornår den rigtige MODY-diagnose er stillet, og hvad der karaktiserer personer, der har MODY.

​Titel og abstract: Clinical characterisation of individuals with MODY ved læge og ph.d.-studerende Johanne Skov Jensen

Præsenteres tirsdag d. 16. september kl. 12.00-13.00, Hall C, station 01, under sessionen MODY and neonatal diabetes 

​4. Type 2-diabetes: Hvad gør træning ved appetitten?

Kan træning hæmme appetitten eller det modsatte? Er der et tidspunkt på dagen, hvor træning for personer med type 2-diabetes med overvægt er bedst? Det giver dette studie svaret på.

​Titel og abstract: Effects of exercise and exercise timing on acute energy intake and appetite control in individuals with overweight or obesity, with and without type 2 diabetes ved ph.d. og seniorforsker Jonas Salling Quist

Præsenteres tirsdag den16. september kl. 12.00-13.00, Hall C, station 07, under sessionen Move it or lose it: metabolic consequences of exercise and its absence 

5. Hvilken effekt har brug af kontinuerlige glukosemålere til indlagte med type 2-diabetes?

Hvad sker der, når sundhedspersonalet udskifter fingerprikkere med kontinuerlige glukosemålere (også kaldet sensorer), når en patient med type 2-diabetes er indlagt? Det viser det første studie af sin art.

Titel og abstract: Glycaemic control and insulin use daily and during shifts in hospitalised non-critically ill patients with type 2 diabetes ved læge og postdoc Mikkel Thor Olsen.

Præsenteres tirsdag den 16. september kl. 13.15-14.15, Hall C,  station 13, under sessionen In (hospital) bed with diabetes 

6. Hvad betyder fedtstofreguleringen hos børn med nydiagnosticeret type 1-diabetes? 

Dette studie viser et komplekst samspil mellem gener og fedtstofregulering tidligt i sygdomsforløbet hos børn, der har fået konstateret type 1-diabetes. 

Titel og abstract: Genetics and lipidomics insights into early-stage type 1 diabetes: a longitunidal study ved forskningsassistent Jorge Hernansanz Biel

Præsenteres tirsdag den 16. september kl. 13.15-14.15, Hall C, station 01, under sessionen Genetic and omics in type 1 diabetes

7. Motion med type 1-diabetes og neuropati: Hvordan?

24 personer med type 1-diabetes og kardiovaskulær autonom neuropati (CAN) blev i dette studie sammenlignet med 24  personer med type 1-diabetes, men uden CAN, for at se, hvordan neuropati påvirker blodsukkeret, stresshormoner og præstationsevne.

Titel og abstract: Impact of cardiovascular autonomic neuropathy on cardiopulmonary, sympathoadrenal, and metabolic responses to physical exercise in adults with type 1 diabetes ved ph.d. Olivia Mary McCarthy

Præsenteres tirsdag den 16. september kl. 15.15-15.30 i Mumbai Hall under sessionen Updates in autonomic neuropathy and diabetes-related foot complications fra kl. 14.45-16.15

8. MODY: Hvilken effekt har SGLT2-hæmmere?

HNF1A-MODY er en arvelig form for diabetes, som typisk debuterer tidligt og er karakteriseret ved nedsat insulinproduktion. Behandlingen består ofte af medicin, der anvendes ved type 2-diabetes, men der mangler evidens for effekten af SGLT2-hæmmere hos denne patientgruppe. I dette studie blev  effekten af SGLT2-hæmmeren empagliflozin hos personer med HNF1A-MODY undersøgt. 

Titel og abstract: Empagliflozin in HNF1A-MODY (MODY3): a randomised, double-blind, placebo-controlled, crossover trial ved læge, ph.d. og postdoc Henrik Maagensen

Præsenteres tirsdag den 16. september kl. 15.30-15.45 i Milan Hall under sessionen Monogenic diabetes diagnosis, treatment and aetiology fra kl. 14.45-16.15.

9. Graviditetsdiabetes: Status på diabetes-screening

Anbefalingen er, at kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, skal testes for type 2-diabetes regelvæssigt i årene efter. En ny national opgørelse ​baseret på registerdata fra knap 20.000 kvinder i 2015-2022 viser, om det så også sker i praksis. 

Titel og abstract: Adherence to diabetes screening in high-risk women after gestational diabetes mellitus in Denmark ved læge, ph.d. og postdoc Sofie Hædersdal

Præsenteres tirsdag d. 16. september kl. 15.45-16.00 i Warsaw Hall under Before and after pregnancy with diabetes kl. 14.45-16.15.

10. Kan vi forudsige, hvem der får kroniske fodsår?

I en seks måneder lang undersøgelse blev 112 personer med diabetes og fodsår inddelt i grupper alt efter, hvor hurtigt deres sår helede: hurtigt, langsomt eller kronisk. Hvad var niveauet af proteiner og mikroorganismer i de enkelte grupper? Det giver studiet svar på.

​Titel og abstract: The polymicrobial metaproteomic signature impact on host defences of diabetic foot ulcers ved postdoc Marija Petkovic​​​

Præsenteres tirsdag den 16. september kl. 15.45-16.00 i Mumbai Hall under sessionen Updates in autonomic neuropathy and diabetes-related foot complications fra kl. 14.45-16.15.

11. Hvad er vigtigt før, under og efter en graviditet?

Dette symposium handler om, hvad der er vigtigt før, under og efter en graviditet. Fokus er især på, hvad der skal til for for at forebygge type 2-diabetes. Læge, ph.d. og postdoc Signe Foghsgaard forsker i den basale sygdomsforståelse hos kvinder, der er i risiko for at udvikle type 2-diabetes, fordi de tidligere har haft graviditetsbetinget diabetes. Hun er "invited speaker". Der er ikke abstracts til denne session.

Oplæggets titel: …during pregnancy

Præsentatonen foregår onsdag den 17. september kl. 8.50-9.10 i London Hall under sessionen EASD-EASO Joint Symposium:  Obesity +/- diabetes “peri"-pregnancy – what to focus on: kl. 8.30-9.30 

12. Tidligere diagnosticering af nervesygdom er muligt

​Tab af følesans, kroniske smerter og øget dødelighed er alvorlige komplikationer ved type 1-diabetes som følge distal symmetrisk polyneuropati (DSPN): En nervesygdom, som oftest rammer personer med diabetes. Resultatet af en model, der kombinerer lipider med kliniske faktorer, tyder på, at man kan forbedre tidlig diagnosticering.

Titel og abstract: Serum lipidomics profiling unveiling biomarkers for diabetes neuropathy in type 1 diabetes patients  ved ph.d., postdoc Tik Muk

Præsenteres onsdag den 17. september 2025 kl. 9.45-10 i Sofia Hall under sessionen New evidence in diabetes-related neuropath: from biomarkers to imaging fra kl. 9.45-11.15

​13. Hvad siger patienterne til AI i diabetesbehandlingen?

125 personer med type 1- og type 2-diabetes er blevet spurgt om deres holdning til brug af AI-baserede tests og behandlinger samt, om de ved, hvad personlig medicin egentlig er. 

Studiets titel og abstract:  Personalised medicine in diabetes: Immense possibilities, but what is the patient's perspective? ved læge og postdoc Viktor Rotbain Curovic​​

Præsenteres onsdag den 17. september kl. 11.45-12.45, Hall C, station 13, under sessionen It's all personal

14. Afhjælper kombinationsbehandling insulinresistens?

Hvad sker der, hvis nyresyge får en behandling, hvor man kombinerer lægemidlerne zibotentan (receptorantagonist) og dapagliflozin (SGLT2-hæmmer)? Uanset​​​ om man som nyresyg har type 2-diabetes eller ej. Det fremgår af nye  resultater i ZENITH-CKD-studiet. 

Studiets titel og abstract: Effects of combined treatment with zibotentan and dapagliflozin compared to dapagliflozin alone on insulin resistance and markers of inflammation ved læge og ph.d.-studerende Victor Wasehuus

Præsenteres onsdag den 17. september kl. 11.45-12.45, Hall C, station 6, under sessionen Metabolic flexibility and insulin sensitivity: drivers, disruptors, and interventions 

15. Neuropati: En risikomarkør for hjernesygdom

Personer med type 2-diabetes og neuropati har en fire gange øget risiko for udvikling af demens sammenlignet med personer med type 2-diabetes uden neuropati. Derudover er neuropati associeret til en øget risiko for cerebrovaskulær sygdom som f.eks. blodpropper og blødninger i hjernen, både hos personer med type 1- og type 2-dia-betes. Det viser et registerbaseret studie med data fra 15.036 personer tilknyttet Steno Diabetes Center Copenhagen. 

Titel og abstract: Diabetic Peripheral Neuropathy as a Risk Factor for Brain Disease ved læge og ph.d-studerende Astrid Wiggers.

Præsenteres onsdag den 17. september kl. 11.45-12.45, Hall C, station 21, under sessionen Neurological, emotional, cognitive status of people with diabetes

16. Knoglenedbrydning: Hjælper amylin-analog?

Personer med type 1-diabetes har en livslang øget risiko for knoglebrud, herunder lav knogleomsætning, reduceret knoglemineraltæthed og ændret knoglemikroarkitektur. Destruktionen af betacellerne i bugspytkirtlen, som fører til amylinmangel ved type 1-diabetes, kan potentielt påvirke knoglemetabolismen. I studiet blev effekten af  kontinuerlig intravenøs infusion af amylin-analogen pramlintid undersøgt.

​Titel og abstract: Acute i.v. infusion of the amylin analogue pramlintide does not affect glucagon levels in individuals with type 1 diabetes or in healthy controls ved læge Emma Mathilde Kirsmeier Preskou​

Præsenteres onsdag den 17. september kl. 13.00-14.00, Hall C,  station 23, under sessionen If type 1 diabetes has any secrets, they can be found here 

17. Skal alle indlagte med diabetes have en sensor?

Et ustabilt blodsukker under indlæggelse øger risikoen for længere indlæggelse, komplikationer og død. Alligevel er forskning i denne patientgruppe markant underprioriteret. Læge og postdoc Mikkel Thor Olsen er invited speaker på Spotlight Stage for at fortælle hvilke patientgrupper, der bør overvåges med kontinuerlig glukosemåling under hospitalsindlæggelse – et område, hvor vi i Danmark råder over nogle af verdens mest solide data.

Se også omtale for tirsdagens program. Der er ikke noget abstract til dette.

Oplæggets titel: CGM for every hospitalised patient with diabetes in order to prevent typical deterioration of glycaemic control?

Det foregår onsdag den 17. september kl. 14.45-15.15 på Spotlight Stage under sessionen In-hospital diabetes management: characteristics and challenges  fra kl. 14.45-15.45

18. Semaglutid: Er der risiko for sjælden øjensygdom?

​Siden sommeren 2024 har der været bekymring om, hvorvidt semaglutid til behandling af type 2-diabetes og overvægt kan øge risikoen for en sjælden øjensygdom kaldet non-arteritisk iskæmisk optisk neuropati (NAION). Et nyt omfattende studie har nu undersøgt forekomsten af NAION blandt over 93.000 deltagere i randomiseret, kontrolleret forsøg med semaglutid og liraglutid. 

Titel og abstract: Incidence of non-arteritic ischaemic optic neuropathy across completed phase ​2, 3 and 4 trials evaluating the glucagon-like peptide-1 receptor agonists liraglutide and semaglutide ved forskningsleder, professor og overlæge Tina Vilsbøll

Præsenteres torsdag den 18. september kl. 11.30-11.45 i Paris Hall under sessionen The best abstracts with 'semaglutide' in the title kl. 10.45-12.15

19. Kan man dyrke morgenmotion på tom mave med AID-insulinpumpesystem?

Er det sikkert at dyrke motion om morgenen på tom mave, når man bruger et automatiseret insulinpumpesystem (AID)?  I studiet deltog ti voksne med type 1-diabetes, som gennemførte 45 minutters cykling om morgenen under kontrollerede forhold. Forskerne sammenlignede blodsukkerniveauer over 24 timer efter træning – både med og uden en dosis glukagon før motion – og holdt dem op mod dage uden fysisk aktivitet. 

Titel og abstract: Impact of fasted morning excercise with and without glucagon on 24 hour post-excercise glycaemic levels in adults with type 1 diabetes using an automated insulin delivery system ved læge Clara Solá

Præsenteres torsdag den 18. september kl. 12.45-13.45, Hall C,  station 14, under sessionen More AID needed kl. 12.45-13.45​​

20. Kan amylin-analog ændre glukagonniveauerne?

Amylin er et peptidhormon med 37 aminosyrer, som udskilles sammen med insulin fra betacellerne i bugspytkirtlen. Forskning peger på, at amylin kan spille en rolle i bedre blodsukkerkontrol ved at dæmpe glukagonfrigivelsen og forsinke mavetømningen – to mekanismer, der tilsammen kan mindske de hurtige stigninger i blodsukkeret efter måltider. I dette studie undersøgte vi, hvordan en kontinuerlig intravenøs infusion af pramlintid – en syntetisk version af amylin – påvirker niveauerne af glukagon, insulin og glukose.

Titel og abstract: The amylin analogue pramlintide suppresses bone resorption without affecting bone formation in individuals with type 1 diabetes and in healthy controls ved læge Emma Mathilde Kirsmeier Preskou

Præsenteres torsdag den 18. septemberkl. 12.45-13.45, Hall C, station 08, under sessionen Clinical studies on unconventional drivers of diabetes kl. 12.45-13.45

​21. Kan inkretiner styrke kroppens forsvar mod lavt blodsukker?

Hos personer med type 1-diabetes er kroppens evne til at frigive glukagon (glukagon får blodsukkeret til at stige) ved lavt blodsukker ofte nedsat, hvilket øger risikoen for hypoglykæmi (lavt blodsukker). For at efterligne denne defekt i laboratoriet udsatte vi menneskeligt bugspytkirtelvæv for pro-inflammatoriske cytokiner og testede, om inkretinbehandling kunne genoprette glukagonresponsen. 

Titel og abstract: Proinflammatory cytokine-induced alpha cell impairment in human islet microtissues is partially restored by incretin receptor agonism ved ph.d., postdoc Kristine Henriksen

Præsenteres torsdag den 18. september kl. 12.45-13.45, Hall C station 12, under sessionen Bench to bedside: incretin research across species 

22. Lup på betacelle-død ved type 1-diabetes

I type 1-diabetes dør de insulinproducerende betaceller på grund af inflammatoriske og autoimmune reaktioner i bugspytkirtlen. Der er en bred opfattelse af, at betacellerne fortrinsvis dør som følge af en antiinflammatorisk form for programmeret celledød. Men en mere proinflammatorisk betacelle-død kan være involveret. Vi undersøger derfor, om pyroptose, en stærkt inflammatorisk form for programmeret celledød, er en medvirkende faktor til beta-celledestruktionen. 

Titel og abstract:  Pro-inflammatory cytokine treatment of human islets is permissive for gasdermin D-mediated pyroptosis by toll-like receptor 4 and inflammasome activators ved postdoc Fumie Mitani

Præsenteres torsdag den 18. september kl. 14.00-15.00, Hall C, station 05 under sessionen The islet games: Caught in the immune attack fire 

23. Genetik baner vej for målrettet behandling af kronisk nyresygdom og diabetes

Kronisk nyresygdom (CKD) rammer 10 pct. af den globale befolkning og 40 pct. af personer med type 2-diabetes, hvilket gør den til en af de førende årsager til nyresvigt og tidlig død på verdensplan.  Vores undersøgelse af 432.000 europæere identificerer fælles genetiske markører og deres sammenhænge, der vil bidrage til at forbedre risikostratificeringen for kronisk nyresygdom og vejlede effektive behandlinger, især inden for type 2-diabetes.

Titel og abstract: Re-evaluating the albuminuria-eGFR relationship using genetics for precision monitoring: The READ-GEN study veda eniorforsker og lektor Tarunveer Singh Ahluwalia

Præsenteres torsdag den 18. september kl. 14.00-15.00, Hall C, station 15, under sessionen Prediction and treatment of diabetes-related kidney complications  ​

24. AID-insulinpumper: Kan det betale sig?

Et nyt nordisk sundhedsøkonomisk studie viser, at automatiske insulinpumpesystemer (AID) er en god investering for samfundet. Det er vist i en række studier, at der sker markante forbedringer i den glykæmiske kontrol i alle patientgrupper ved brug af AID-insulinpumpesystemer. Derfor forventes en reduktion i diabetesrelaterede komplikationer. Studiet har med baggrund i prisen til at behandle med AID og den forventede besparelse til komplikationsbehandling fundet, at AID er en kosteffektiv behandling til alle patientgrupper (børn og voksne med type 1-diabetes og insulinbehandlet type 2-diabetes). Uanset hvilket HbA1c-niveau, patienten har i udgangspunktet, ligger de øgede omkostninger til AID i alle nordiske lande under den nationalt vedtagne betalingsgrænse.

 ​Titel og abstract: Cost-effectiveness of AID use in individuals with diabetes across different patient groups in Sweden, Norway, Denmark and Finland; 30-year simulation results​ Professor, foskningsleder og overlæge Kirsten Nørgaard er sidsteforfatter på studiet (men er ikke den, der præsenterer det på EASD).

Præsenteres torsdag den 18. september kl. 14.00-15.00 i Hall C, station 13, under sessionen Everyone needs AID.​

​25. Er overvægt i sig selv med til at forværre kronisk nyresygdom?

Forskningschef på SDCC, professor og overlæge Peter Rossing, fortæller i dette oplæg om sammenhængen mellem overvægt og behandlingen af kronisk nyresygdom ved diabetes. Er overvægt en faktor for, hvor godt behandlingen lykkes – uafhængigt af det forhøjede blodsukker?

Denne session handler generelt om overvægts betydning for diabetesbehandlingen og oplæggene har ingen abstracts.

Oplæggets titel:  Does obesity accelerate CKD independently of hyperglycaemia: implications for care

Det foregår torsdag den 18. september kl. 17.30-17.50 i Sofia Hall under sessionen Obesity and its impact on diabetes outcomes fra kl. 17.30-18.30.

26. Er ugentlig insulinbehandling ligeså godt som daglig?

Et nyt internationalt fase 3-studie, QWINT-2, viser, om ugentlig insulinbehandling med efsitora (fra Eli Lilly) er ligeså effektiv som daglig insulinbehandling med degludec (fra Novo Nordisk). D 928 personer med type 2-diabetes deltager i studiet.

Titel og abstract: Insulin efsitora alfa (efsitora) demonstrates better overall health state vs daily degludec in insulin naive adults with type 2 diabetes in QWINT-2 ved professor, forskningsleder og overlæge Tina Vilsbøll.

Præsenteres fredag den 19. september kl. 10.30-10.45 i Vienna Hall under sessionen From insulin advances to novel therapies: latest clinical evidence fra kl. 10.00-11.00.