​Alle med diabetes herhjemme bør ifølge nuværende retningslinjer have en årlig fod-undersøgelse. Men er det nu også nødvendigt? Nej, mener forskerne bag et nyt studie, hvor der indgår omkring 14.000 personer med diabetes, både type 1- og type 2-diabetes.

Studiet er netop blevet præsenteret på den europæiske diabeteskonference EASD i Madrid. Hovedkonklusionen er, at man med en simpel metode kan inddele personer med diabetes i lav og høj risiko for at få en fodkomplikation, der kan føre til alvorlige fodsår og i værste fald amputation og død.

Vibrationssans og puls

Cirka 6.000 personer med type 1-diabetes og 8.000 personer med type 2-diabetes, der havde fået foretaget minimum to fodundersøgelser fra årene 1993 til 2020 på Steno, blev fulgt i en registerbaseret kohorteundersøgelse. Gruppen blev fulgt fra den dato, de første gang fik undersøgt deres fødder, til det tidspunkt, hvor de fik den første fodkomplikation.

Personerne blev inddelt efter deres evne til at mærke vibrationer i fødderne (vibrationstærsklen kaldet VPT) og selve pulsen i fødderne. Havde personen en høj følesans og en høj puls, kom personen i en lav risikogruppe for at udvikle fodproblemer, og omvendt hvis VPT-scoren og pulsen i fødderne var lav, kom personen i højrisiko-gruppen.

De to simple målemetoder har vist sig at være effektive redskaber til at inddele patienterne i henholdsvis høj og lav risiko for fodkomplikationer, da risikoinddelingen svarede til, om de pågældende udviklede eller ikke udviklede problemer i løbet af årrækken.

Inddeling i høj og lav risiko

Personer i lavrisikogruppen, som altså havde en god evne til at mærke vibrationer i fødderne og god puls i fødderne ved først fodkontrol på Steno, havde således over fem år en lavere risiko for at udvikle fodkomplikationer end en person med en høj risiko hen over blot et enkelt år.

"Derfor giver det mening at se på, om vi fremover kan inddele patienterne på den måde, så nogen skal komme hyppigere end en enkelt gang om året og andre ikke behøver at komme så hyppigt og først, når vi kan se, at de statistisk begynder at få en højere risiko for fodproblemer, " siger ph.d.-studerende Abhilasha Akerkar, der står bag undersøgelsen.

Hun skal nu dykke endnu mere ned i data, men kan allerede se flere tendenser:

"Umiddelbart er det især mænd lidt oppe i årene, der har type 2-diabetes, der er i den højeste risikogruppe. I den laveste risikogruppe ligger yngre kvinder med type 1-diabetes. Det er dog for tidligt at inddele folk i risikogrupper på den måde, men målemetoderne er effektive og så skal vi supplere med at kigge på blandt andet personernes køn, diabetesvarighed, langtidsblodsukker (HbA1c), kolesteroltal og hjertekarsygdom," siger Abhilasha Akerkar.

Vil udfordre guidelines

Konstitueret forskningschef og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen, professor Peter Rossing, mener, at det er på tide at gøre op med de rutinemæssige fodundersøgelser på baggrund af studiet:

"Vi vil gerne udfordre guidelines, fordi det vil give mening at rette fokus mod de personer, der virkelig har behov for at få deres fødder set efter flere gange om året frem for kun en enkelt gang, fordi vi ved, de er i højere risiko end den person, der måske er ganske ung, har haft type 1-diabetes i få år og  som måske aldrig vil opleve at få problemer med fødderne."

En persons risikoprofil kan ændre sig i løbet af livet, og det skal næste skridt i kohorteundersøgelsen også forsøge at tage højde for.

​

​