Forestil dig et vækkeur, der ringer. Ikke kun når du skal op, men flere gange i løbet af natten. Forestil dig, at du vågner med svimmelhed og ubehag i kroppen, måske sveder du, måske skal du på toilettet. Forestil dig så, hvordan du har det næste dag.
Søvnbesvær, opvågninger og for lidt nattesøvn er et vilkår for mange, der lever med type 1-diabetes.
”Nogle studier viser, at børn med type 1-diabetes befinder sig kortere tid i de dybere søvnlag end børn uden diabetes. Dyb søvn er vigtig for vores hukommelse, læring og evne til at klare alle de planlægningsopgaver, som vi har i løbet af en dag – og der er enormt meget planlægning i en hverdag med diabetes,” fortæller Cecilie Paulsrud, læge og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen.
I et nyt studie sætter hun og hendes kolleger spot på søvnen hos børn og unge med type 1-diabetes og deres familier. Hun undersøger søvnens sammensætning, og hvordan søvnen hænger sammen med diabeteshåndtering, livskvalitet, stress og modstandskraft.
Svingende blodsukre eller svingende sengetider?
Søvnbesvær i familier med diabetes kan have mange årsager. Et svingende blodsukker kan i sig selv give dårlig søvn, og har barnet en sensorbaseret glukosemåler med en alarm ved højt eller lavt blodsukker, kan det føre til mange opvågninger for både barnet og forældrene. Døjer man med negative tanker og bekymringer over diabetes, kan også det forstyrre nattesøvnen.
Børn og unge med diabetes er dog langt fra alene om at sove dårligt om natten. Søvnbesvær er blevet et udbredt problem, som eksperter har kaldt en folkesygdom. Skærme, svingende sengetider, stress og mistrivsel kan ramme alle børn – diabetes eller ej – og føre til problemer med at sove.
”Der er de søvnproblemer, der mest handler om diabetes, og så er der dem, der i højere grad handler om de vaner og den søvnkultur, der findes i familien,” fortæller Cecilie Paulsrud.
”Vi bliver nødt til at skille dem ad så vidt muligt, og derfor kigger vi i studiet på mange forskellige data, blandt andet selvrapporterede svar i et spørgeskema og objektive mål fra forskellige søvntest.”
Familierne skal bl.a. gennemføre en hjemmesøvntest i fem nætter. Testen foregår ved, at man sætter et bånd med en lille optagerenhed i panden og en elektrode bag øret, mens man sover. På den måde kan forskerne undersøge, hvor længe man er i de forskellige søvnstadier.
Søvnen måles også ved hjælp af et armbåndsur, mens en lille hårprøve skal vise, om der er stresshormoner i kroppen.
Artiklen fortsætter under billedet.

Hjemmesøvntesten foregår ved, at man sætter et bånd med en lille optagerenhed i panden og en elektrode bag øret, mens man sover. Elektroderne sidder klistret fast til huden, så de ikke flytter sig, mens man sover.
Hele familien kan være med
Ved at undersøge både barnet med diabetes, mindst en forælder og de søskende, der måtte have lyst, håber forskerne at belyse familiens søvnmønstre fra flere forskellige perspektiver.
”Jo yngre barnet, jo mere er forældrene typisk involveret i deres diabetes. Derfor er deres søvn også meget interessant i forhold til diabeteshåndteringen,” siger Cecilie Paulsrud.
Hun forklarer, at søskende derimod kan bidrage til billedet af familiens søvnkultur.
”Hvis en bror eller søster uden diabetes også sover dårligt, kunne det tyde på, at roden til søvnbesværet skal findes i familiens aktiviteter og vaner op til sengetid. Men hvis en søskende sover væsentligt bedre, peger pilen i retning af diabetes.”
Næste skridt: Hvad er løsningen?
Studiet, som hedder ”Sleep-1-child”, tog imod de første familier i april 2023 og fortsætter hen over det kommende halvandet år med at teste nye familier. Forskerne håber, at i alt cirka 200 familier vil være med.
Når studiet er færdigt, skal resultaterne følges op af endnu et forskningsprojekt. Denne gang vil man teste, hvad man kan gøre ved søvnproblemerne inden for tre forskellige spor.
Det første spor handler om at optimere familiens aktiviteter, rutiner og adfærd omkring sengetid – også kaldet søvnhygiejnee. Det andet spor handler om at minimere angsttanker og grublerier, mens det tredje spor handler om at justere diabetesreguleringen, så blodsukkeret ligger mere stabilt i løbet af natten.
”Det kan være, at man sammen med sin diabetesbehandler kan justere på pumpen eller tage insulin på andre tidspunkter, så blodsukkeret ligger mere stabilt, og man dermed sover bedre. Vi vil også gerne sammenligne børn og unge, som bruger de nyeste og mere automatiske insulinpumper, med dem, som bruger regulære insulinpumper, for at se, om de sover bedre,” siger Cecilie Paulsrud.
Hvis du vil vide mere om søvn og type 1-diabetes, kan du læse med her hos Videncenter for Diabetes.
Fakta om studiet
Titel: Sleep-1-child
Studietype: Observationelt tværsnitsstudie
Samarbejdspartnere: Dansk Center for Søvnmedicin, Rigshospitalet Glostrup Hospital, Børne- og Ungeafdelingen, Herlev Gentofte Hospital, SOMNOmedics GmbH, The Hospital for Sick Children, Toronto
Finansiering: Danish Diabetes And Endocrine Academy, Diabetesforeningen, Holms Mindelegat, Region Hovedstaden, Lægeforeningen og Steno Diabetes Center København
Interessekonflikter: Ingen
Kontakt: Læge og ph.d.-studerende Cecilie Paulsrud. E-mail: cecilie.paulsrud@regionh.dk